Patrick Meier

Patrick Meier er en af vores udvalgte vovehalse i portrætserien om modige mænd og kvinder, som rykker grænserne på deres felt.

31. januar 2013 af Pat Walters

Patrick Meier sad i sin lejlighed i Medford i Massachusetts, USA, da jordskælvet ramte Haiti i januar 2010. Han var lynhurtigt i gang med at hjælpe ofrene – helt uden at forlade sit hjem. Via sin computer mobiliserede han hundredvis af frivillige, der samlede oplysninger fra Twitter, sms’er, FN-rapporter m.m. for at opbygge et løbende opdateret overblik på nettet over situationen.

Dette "kort" var en hjælp for indbyggere, hjælpearbejdere og den amerikanske kystvagt; eksperter siger, at kortlægningen sandsynligvis reddede hundredvis af liv. Patrick Meier er schweizisk statsborger og voksede op i Afrika. Han er 35 år og har en ph.d.-grad. Nu kortlægger han krisesituationer i hele verden.

Du fik kritik af FN efter situationen i Haiti. Hvorfor?

Nogle FN-institutioner var længe om at reagere og handle på katastrofen. Samtidig lykkedes det for et kæmpe hold af frivillige i det sneramte Boston at kortlægge omfanget af jordskælvets ødelæggelser, næsten mens det skete, og holdt på den måde hjælpearbejderne ajour med de senest tilgængelige oplysninger.

Hvordan kom du til at beskæftige dig med kortlægning af krisesituationer?

Jeg var 12 år, da golfkrigen brød ud. Jeg havde et kort over Mellemøsten og begyndte at optegne de seneste oplysninger om krigen med farver, kuglepenne og overstregninger.

Hvilke krisesituationer har du og dit hold arbejdet med indtil videre?

Haiti var begyndelsen. En måned senere ramte et jordskælv Chile. Så kom oversvømmelserne i Pakistan den sommer. Skovbrande i Rusland i juli. Oversvømmelse i Brisbane i januar. I februar et større jordskælv i Christchurch, New Zealand. Så var der kriserne ved valgene i Egypten og Tunesien. Og FN bad os sætte en kortlægning i gang over Libyen.

I kortlægger krigszoner. Er I bange for, at kortene havner i forkerte hænder?

Bestemt. Disse kort kan bruges af både venner og fjender. I Libyen kunne kortet bruges af FN til koordinering af hjælpeopgaver, og Gaddafi-tro støtter ville kunne bruge det til at lokalisere og ramme hjælpekonvojerne. Så vi beskyttede dette kort med en adgangskode. Der er en reel risiko, når man foretager den slags kortlægninger, og man er nødt til at sikre sig, at man ikke udsætter folk for fare.

Er det nogle gange for risikabelt at lave sådan en krisekortlægning?

Der er en grund til, at vi ikke blev involveret i Syrien. Styret i Syrien er meget dygtige til elektronisk overvågning; det var de ikke i Libyen. Vi vejede for og imod og sagde nej.

Måske er du interesseret i ...

Læs også