Hvad forårsager et jordskælv?

Hver eneste dag rystes Jorden af større eller mindre jordskælv, og de sidste store skælv ramte Nepal i april og maj 2015. Jordskælv skyldes såkaldte forkastninger dybt nede i jorden, men hvilken type forkastning forårsager hvilken type jordskælv?

4. maj 2015 af Dan Vergano

Jordskorpen består af et puslespil af kontinentalplader og oceanbundsplader, som konstant presses sammen, glider forbi hinanden eller glider væk fra hinanden. Langs med Ildringen i Stillehavet presser havbunden sig eksempelvis ned under det asiatiske og det amerikanske kontinent og danner bjerge, skaber vulkansk aktivitet og udløser jordskælv.

De fleste jordskælv opstår langs forkastningszoner. På grund af de stadige pladebevægelser opbygges konstant spændinger i bjergarterne omkring forkastningerne. Spændingerne udløses med mellemrum ved pludselige ryk, som giver sig udslag i jordskælv af varierende størrelse. Her er en oversigt over forskellige typer forkastninger, der kan udløse jordskælv.

Sideværts forkastning

Når dele af jordskorpen bevæger sig sidelæns langs en såkaldt sideværts eller transform forkastning, kan resultatet være et jordskælv, hvor jorden tilsvarende rystes horisontalt.

Det kendteste eksempel på en sideværts forkastning er Californiens San Andreas-forkastning, der strækker sig omkring 1000 km fra det sydlige Californien til nord for storbyen San Francisco. Den sideværts bevægelse af forkastningens forgreninger skyldes oceanbundspladen i Stillehavet, der bevæger sig mod nordvest under den nordamerikanske kontinentalplade.

Normalforkastning

Jordskælv med op- og nedadgående bevægelser opstår ved træk eller tryk i jordskorpen. Træk kan opstå i såkaldte normalforkastninger – også kaldet ekstensionelle forkastninger – hvor jorden over forkastningszonen synker og i visse tilfælde danner en gravsænkning. En normalforkastning opstår, hvor den dybereliggende del af jordskorpen glider væk fra en overliggende del.

Et eksempel på en normalforkastning er den 385 km lange Wasatch-forkastning, som løber under dele af de amerikanske delstater Utah og Idaho. Et jordskælv for måske 550 år siden i nærheden af forkastningszonen – skælvet målte 7,0 på Richterskalaen – fik jorden på den ene side af forkastningen til at synke én meter. USA’s geologiske institut (USGS) frygter, at forkastningen kan give anledning til flere jordskælv i samme størrelsesorden.

Kompressionel forkastning

Når plader trykkes ind mod hinanden, så den ene løftes op over den anden, taler man om en kompressionel forkastning. Hvis pladerne glider ind over hinanden i en relativt flad vinkel, kaldes den kompressionelle forkastning en overskydning. Stejle kompressionelle forkastninger, hvor hældningen mellem forkastningens brudflader er større end 45 grader, kaldes reverse forkastninger. Flade kompressionelle forkastninger kan give ophav til foldebjergkæder, hvor store bjergartsmasser skydes flere hundrede kilometer ind over bjergarter, der ligger under overskydningerne.

Menneskeskabte jordskælv

Store jordskælv forudsætter, at kontinental- eller oceanbundsplader bevæger sig i forhold til hinanden og skaber spændinger i jordskorpen. Et eksempel er jordskælvet ud for Japans kyst i 2011, som målte 9,0 på Richterskalaen og blev udløst af Stillehavspladsens bevægelse under den asiatiske kontinentalplade. Men mennesker har også fundet måder at udløse mindre jordskælv på. Jordrystelser kan for eksempel fremkaldes ved, at spildevand pumpes ned i dybe affaldsbrønde i forkastningszoner. Sådanne rystelser har USA-delstaterne Oklahoma, Texas og Ohio oplevet de senere år.

Og i Seattle i det nordvestlige USA er tilhængere af byens football-hold berømte for at have udløst et jordskælv, som seismologer målte til 2,0. Jordskælvet opstod angivelig ved, at tusindvis af fans i deres begejstring over en scoring hoppede op og ned og satte jorden under stadionet i svingninger.

Måske er du interesseret i ...

Læs også