Det slumrende indre

En dag i vores anden uge i lejren foreslår Vladimir Lopatin, der er direktør for instituttet for forskning i høje tryk på Tomsks polytekniske universitet, at jeg kaster et blik på en stribe ren is på lejrens sydvestside. Vi ser tydelige, lodrette forgreninger, der ligner dild i isen. Vladimir Lopatin knæler ned og børster isen ren med sin handske.

10. november 2010

En dag i vores anden uge i lejren foreslår Vladimir Lopatin, der er direktør for instituttet for forskning i høje tryk på Tomsks polytekniske universitet, at jeg kaster et blik på en stribe ren is på lejrens sydvestside. Vi ser tydelige, lodrette forgreninger, der ligner dild i isen. Vladimir Lopatin knæler ned og børster isen ren med sin handske.

“Der opstår bittesmå, grenlignende revner tilfældige steder,” forklarer forskeren. “Så samler de sig til større revner, og på den måde opstår der friske revner, der er nemme at få øje på.” Det vides endnu ikke, om der findes tilsvarende strukturer i jordskorpen.

Skurkene bag alle forandringer i jordskorpen og isen er tryk og temperatur, og i isens tilfælde spiller temperaturen den største rolle. Som de indefrosne temperaturmålere i Bajkalsøen har vist, er det den ydre del af isdækket, der hurtigst varmes op og køles ned. Mens det øvre lag flås i stykker af temperatur og tryk, slumrer det underliggende lag videre i buddhistagtig ro.

De indsamlede data fra ekspeditionen er stadig ved at blive behandlet. Men allerede nu kan forskerne hævde, at de snart vil være herrer over Bajkals isrevner. For eksempel ved de allerede, hvordan de ved hjælp af en ca. 150 kg tung, specialkonstrueret hammer, der skaber rystelser, kan reducere spændingerne i isen mange gange. Det betyder, at de nu har den nødvendige viden til at forhindre store skælv og dannelsen af revner. Nogle timers drift er nok til at standse de kraftige brag og revnedannelser i isen for en stund. Får apparatet lov at arbejde et par dage, dannes der næsten ingen nye revner.

Det samme kan gøres med Jordens skorpe – omend med et langt kraftigere apparat. Teknikken vil kunne forhindre et stort jordskælv og i stedet forvandle det til en række uskadelige rystelser. Dette er det vigtige udbytte af projektet, der skal fortsætte i flere år og give forskerne større indsigt i de processer, der bogstavelig talt finder sted lige under vores fødder.

Måske er du interesseret i ...

Læs også