Selektionens gåde

Darwin spekulerede ikke ret meget over, hvorfor en hun foretrak en prydet han. Det er et spørgsmål, der stadig optager biologer, fordi der er to lige gode svar på det. Det ene handler ganske enkelt om mode: Når hunner vælger flotte hanner, må andre hunner følge trop – ellers risikerer de at få sønner, der ikke tiltrækker hunner. Den anden er mere subtil. En påfugls hale er en anstrengende og farlig gevækst for fuglen at anlægge.

30. oktober 2009

Darwin spekulerede ikke ret meget over, hvorfor en hun foretrak en prydet han. Det er et spørgsmål, der stadig optager biologer, fordi der er to lige gode svar på det. Det ene handler ganske enkelt om mode: Når hunner vælger flotte hanner, må andre hunner følge trop – ellers risikerer de at få sønner, der ikke tiltrækker hunner. Den anden er mere subtil. En påfugls hale er en anstrengende og farlig gevækst for fuglen at anlægge.

Det mestres kun godt af de sundeste hanner: Parasitter, sult og skødesløs pleje resulterer i en mindre farvestrålende fjerdragt. Så en farvestrålende fjerdragt udgør, hvad udviklingsbiologer kalder en “ærlig indikator på sundhed og styrke”. Påfugle, der ikke lever op til standarden, kan ikke snyde sig til en flot hale. Og ved instinktivt at udvælge sig de bedste hanner giver påfuglehunner ubevidst de bedste gener videre til deres afkom.

I en af sine udredninger talte Darwin for, at seksuel udvælgelse kunne forklare racemæssige forskelle hos mennesket: “Vi have seet, at hver enkelt Race har sin egen Skjønhedsstil ... vilde være en uforklarlig Ting om Udvælgelsen af de mest tiltrækkende Kvinder ved de mest kraftfulde Mænd af hver Stamme, som gjennemsnitlig vilde efterlade sig det største Antal Børn, ikke i Løbet af mange Generationer til en vis Grad vilde modificere Stammens Karakter.” Videnskaben er endnu ikke nået til en konklusion om den idé, men visse ting tyder på, at Darwin i hvert fald til dels havde ret.

Tag for eksempel blå øjne. Ligesom mange europæere havde Darwin blå øjne. I begyndelsen af 2008 bekendtgjorde Hans Eiberg og hans kolleger ved Københavns Universitet, at de havde opdaget den genetiske mutation, der er fælles for alle rent blåøjede mennesker. Mutationen er en ændring af et enkelt bogstav, fra A til G, på kromosom 15’s lange kæde, som hæmmer aktiveringen af genet OCA2, der er involveret i produktionen af det pigment, som gør øjnene mørke.

Ved at sammenligne dna hos danskere med dna hos tyrkere og jordanere har Hans Eiberg beregnet, at mutationen skete for kun omkring 6000-10.000 år siden – et godt stykke tid efter at mennesker fandt på at dyrke jorden – hos et individ et eller andet sted omkring Sortehavet. Så Darwin har måske fået sine blå øjne på grund af en enkelt stavefejl i dna’et hos et spædbarn i bondestenalderen.

Hvorfor blev denne genetiske forandring så udbredt? Der er ikke noget, der tyder på, at blå øjne hjælper mennesker til at overleve. Måske var trækket forbundet med lysere hud, som optager mere af det sollys, der er nødvendigt for at producere D-vitamin. Det ville have været særlig vigtigt, efterhånden som folk i de mindre solrige, nordlige klimazoner blev mere afhængige af korn som fødekilde, da det er fattigt på D-vitamin. På den anden side kan mennesker med blå øjne også have fået flere efterkommere, fordi de bare var mere attraktive for det modsatte køn i denne region. Uanset hvad, fører forklaringen os direkte tilbage til Darwins to teorier – naturlig og seksuel udvælgelse.

Pudsigt nok findes den ændrede stavemåde, der er årsag til blå øjne, ikke i selve pigmentgenet, men i en nærliggende stump dna-kode, der styrer aktiveringen af genet. Det støtter en teori, der er ved at vinde indpas i genetik og udviklingsbiologi: Evolution fungerer ikke blot ved at forandre gener, men også ved at ændre den måde, gener “tændes” og “slukkes” på. “Det viser sig, at den vigtigste drivkraft for udviklingen af menneskets anatomi ikke er genforandringer, men derimod ændringer i styringen af de gener, der kontrollerer udvikling,” siger Sean Carroll fra University of Wisconsin i USA.

Måske er du interesseret i ...

Læs også