Ardi: En sensation

Livet overalt i Afrika er skrøbeligt. Men lige netop her kan de døde blive bevaret for evigt. Afar-sænkningen i det nordøstlige Etiopien ligger oven på en voksende rift eller spredningszone i jordskorpen. Her har vulkaner, jordskælv og langsom aflejring af sedimenter igennem tiden samarbejdet om at begrave de dødes knogler og derpå spytte dem op igen til overfladen i forstenet form flere tusind år senere. Den proces er stadig i gang.

12. juli 2010

Livet overalt i Afrika er skrøbeligt. Men lige netop her kan de døde blive bevaret for evigt. Afar-sænkningen i det nordøstlige Etiopien ligger oven på en voksende rift eller spredningszone i jordskorpen. Her har vulkaner, jordskælv og langsom aflejring af sedimenter igennem tiden samarbejdet om at begrave de dødes knogler og derpå spytte dem op igen til overfladen i forstenet form flere tusind år senere. Den proces er stadig i gang.

I august 2008 blev en lokal dreng dræbt af en krokodille i Yardi-søen i et område af Afar, der indgår i et palæoantropologisk forskningsprojekt kaldet Middle Awash. Tre måneder senere står palæoantropolog Tim White fra University of California, Berkeley, ved søbredden nær det sted, hvor drengen blev taget. Tim White mener, at drengens knogler, dækket af aflejringer fra søen, har en god chance for at blive til fossiler. Folk har levet og er døde her i millioner af år, fortæller Tim White. “Af og til er vi heldige at finde resterne af dem.”

Forskningsprojektet Middle Awash, som Tim White og hans etiopiske kolleger Berhane Asfaw og Giday WoldeGabriel står i spidsen for, offentliggjorde i oktober sidste år deres hidtil største fund: et skelet af et medlem af vores familie, som døde for 4,4 millioner år siden. Skelettet blev fundet for 15 år siden ved Aramis, ca. 30 km nord for Yardi-søen og tilhørte arten Ardipithecus ramidus. Den voksne hun, kaldet “Ardi” er over en million år ældre end det berømte skelet af “Lucy” og har givet os meget mere viden om en af evolutionens store gåder: Hvem var den forfader, som vi deler med chimpanserne? For mediehungrende forskere er det nærmest blevet en automatreaktion at hævde, at ens nye fund “vender op og ned på alle tidligere forestillinger” om vores oprindelse. Tim White har ikke meget tilovers for den slags. Men i Ardis tilfælde ser det ud til at være sandt.

Fundet af Ar. ramidus er en sensation, men man skal også huske på, at Ardi kun repræsenterer et enkelt øjeblik på vores evolutionære rejse fra at være en tilfældig menneskeabe til at blive en art, der holder planetens skæbne i sine hænder. Og intet andet sted på Jorden kan man opleve den udvikling bedre end i Middle Awash. Ud over fundet vaf Ardi har lag fra 14 andre tidsperioder indeholdt fossiler af hominider – medlemmer af menneskets udviklingslinje – lige fra former, der er ældre og mere primitive end Ar. ramidus, til tidlige udgaver af Homo sapiens.

Tim White forklarer, at mange af de “vinduer til fortiden” ligger så tæt, at man bogstaveligt talt kan gå fra det ene vindue til det andet på få dage. Han inviterer mig til at tage med i marken, så han kan vise mig det. Planen er at begynde i nutiden ved Yardi-søen og vandre tilbage i tiden for – træk for træk og art for art – at skrælle alt det af, der gør os til mennesker.

Måske er du interesseret i ...

Læs også