Yosemite er klatrernes pilgrimsrejse

Det er det magiske ved Yosemite: Her bliver helte skabt. Uanset hvor klatrerne kommer fra – om det er fra Alperne eller Andesbjergene – sukker de alle efter at foretage en pilgrimsrejse til “dalen” og måle sig med dens kæmper: El Capitan, et glitrende klippemassiv, der er så stort, at det får de 30 m høje fyrretræer ved foden til at ligne bonsaitræer; Cathedral Rocks, en mørk fæstning, der ligger i evig skygge; og Half Dome, et kløvet granitæble, hvis svimlende nordvestside er en invitation til de dristigste klatrere i verden. At klatre her er intet mindre end et indvielsesritual.

9. maj 2011

Det er det magiske ved Yosemite: Her bliver helte skabt.

Uanset hvor klatrerne kommer fra – om det er fra Alperne eller Andesbjergene – sukker de alle efter at foretage en pilgrimsrejse til “dalen” og måle sig med dens kæmper: El Capitan, et glitrende klippemassiv, der er så stort, at det får de 30 m høje fyrretræer ved foden til at ligne bonsaitræer; Cathedral Rocks, en mørk fæstning, der ligger i evig skygge; og Half Dome, et kløvet granitæble, hvis svimlende nordvestside er en invitation til de dristigste klatrere i verden. At klatre her er intet mindre end et indvielsesritual.

Hippiernes paradis: Camp 4

Jeg foretog min første rejse til dalen som teenager i 1970’erne og tomlede fra Wyoming med 20 dollar på lommen og et klatrereb. Jeg var vokset op i USA’s høje prærieland, havde prøvet mig selv af i Rocky Mountains og mente selv, at jeg var klar. En familie fra Iowa på ferie med stationcar, tre børn og en golden retriever satte mig af på en eng i skyggen af El Capitan, og der stod jeg nok i et kvarter, mundlam og med nakken bøjet helt tilbage.

Jeg indlogerede mig i Camp 4, Yosemites lejr for klatrere, der var berygtet for at være et livligt sted. Dengang var Camp 4 fyldt med folk i trompetbukser og perler, forrevne telte og slidte soveposer. Klatrerne var langhårede, festglade rebeller, der var berusede af friheden og spændingen ved at klatre op ad høje klipper. Og parkbetjentene opfattede dem som en evig irritation, for den hårde kerne i Camp 4 udsatte dem konstant for skånselsløst drilleri.

Men de kunne godt give igen.

En aften efter at have klaret en høj og svær klippevæg vaklede mine venner og jeg tilbage til lejren kun for at opdage, at betjentene havde konfiskeret vores telt, fordi vores lejrtilladelse var overskredet. Vi sov på jorden den nat, og derefter bivuakerede vi i smug og rullede vores soveposer ud i skoven eller mellem klippeblokkene, sov under stjernerne og vendte tilbage til klippevæggene før daggry (stadig almindelig praksis). Vi samlede tomme dåser, indkasserede panten og levede af jordnøddesmør og billigt øl, og vi kunne bare ikke have været lykkeligere.

Måske er du interesseret i ...

Læs også