Tvivl er dødsensfarlig

Alex Honnold er i gang med noget, som ingen har prøvet før: at klatre op ad ruten Regular North­west Face på Half Dome uden reb. Han er mindre end 30 m fra toppen, da der opstår en situation, som kan være katastrofal – han mister i et splitsekund troen på sig selv.I 2 timer og 45 minutter har Alex Honnold befundet sig i dyb koncentration og fejlfrit udført hundredvis af præcise styrke- og smidighedskrævende bevægelser, den ene efter den anden, og ikke én gang har han tøvet.

9. maj 2011

Alex Honnold er i gang med noget, som ingen har prøvet før: at klatre op ad ruten Regular Northwest Face på Half Dome uden reb. Han er mindre end 30 m fra toppen, da der opstår en situation, som kan være katastrofal – han mister i et splitsekund troen på sig selv.

I 2 timer og 45 minutter har Alex Honnold befundet sig i dyb koncentration og fejlfrit udført hundredvis af præcise styrke- og smidighedskrævende bevægelser, den ene efter den anden, og ikke én gang har han tøvet.

I den sport, der kaldes fri soloklatring, hvilket vil sige at klatre udelukkende ved hjælp af kalkpose og klatresko – intet reb, intet udstyr, intet, der kan få en til at blive hængende på klippen bortset fra ens egen selvtillid og evner – er tvivl farligt.

Hvis Alex Honnolds fingerspidser ikke kan holde grebet, eller hvis han så meget som tror, at hans fingerspidser ikke kan holde grebet, vil han styrte i døden. Nu, hvor fortryllelsen pludselig er brudt af mental udmattelse og af den glasglatte klippeflade foran ham, er han lammet.

“Jeg får aldrig fodfæste på den,” siger Alex Honnold til sig selv, mens han stirrer på en glat bule i klippevæggen. “Åh Gud, jeg er på røven.”

Sådan havde han det ikke to dage tidligere, da han susede op ad den samme rute med reb. Den klatring gik så glat, at han var sikker på, at han kunne gennemføre ruten som fri soloklatring trods dens legendariske sværhedsgrad.

Første klatring op ad Half Dome

De første, der klatrede op ad Half Dome, var Royal Robbins fra Californien og hans holdkammerater. Det var i 1957, og det tog dem fem dage. For at komme op til toppen 1475 m over dalbunden havde de hamret omkring 100 bolte – tynde stålkiler – ind i klippen og fastgjort klatrereb til dem – en stil, der kaldes artificiel klatring.

En generation senere, i 1976, klatrede Art Higbee og Jim Erickson næsten helt frit op ad Half Dome på 34 timer – kun med hænder og fødder kilet ind i revnerne og med rebene som sikring. En fri soloklatring op ad Half Dome, som Alex Honnold er i færd med, vil være en rekord helt uden sidestykke.

Ny verdensrekord

Alex Honnold klamrer sig til granitten og overvejer sine muligheder. Så kalker han først den ene og så den anden hånd og justerer koncentreret føddernes position på de nærmest ikke-eksisterende små trin. Så er han pludselig i bevægelse igen, løfter benet og presser sin sko ind mod den glatte ujævnhed. Den klæber sig fast. Han flytter hånden til et nyt greb og hager sig fast i den lillebitte kant med fingrene. I løbet af nogle minutter er han oppe på toppen.

“Jeg tog mig sammen, fordi der ikke var andet, jeg kunne gøre,” fortæller Alex Honnold mig senere med et drenget grin. “Jeg satte foden op og stolede på, at jeg ville få fodfæste, og slap ud af det fængsel af panik, som havde fået mig til at stå stille i fem minutter.”

Nyheden om hans 2 timer og 50 minutter lange frie soloklatring op ad Half Dome går verden rundt. Klatrere er lamslåede, og bloggere skriver løs. På denne varme efterårsdag i 2008 har den nørdede 23-årige, der kommer fra en forstad til Sacramento i USA, lige sat en ny rekord i klatresportens absolutte superliga.

Måske er du interesseret i ...

Læs også