Opdagelsen af Mount Everest

Folkene i Nepal og Tibet kendte naturligvis til Mount Everest, men først i 1852 så en vesterlænding Mount Everest.

Everest havde intet navn

I 1852 lokaliserede englænderne Mount Everest i forbindelse med den store kortlægning af det indiske subkointinent. Det var skikken, altid at bruge lokale stednavne, men i dette tilfælde kunne de ikke umiddelbart finde noget, så bjerget fik betegnelsen Peak XV.

"Her er der et bjerg, sandsynligvis det højeste i verden, uden at vi kan finde noget lokalt navn," skrev Andrew Waugh, der stod for arbejdet.

"I mellemtiden tilfalder det mig den ære og pligt at tildele det et navn, hvorunder det vil være kendt blandt borgere og geografer og blive almindeligt kendt i den civiliserede verden."

Everest opkaldt efter opdagers chef

I tankerne havde han sin chef, geografen George Everest. Men denne protesterede. Han mente ikke, at "de indfødte indere" kunne udtale det, men ikke desto mindre vedtog Det Kongelige Geografiske Selskab i London, at navnet skulle være Mount Everest.

Siden har man fundet ud af, at nepaleserne kalder det Sagarmatha eller Qomolangma, mens det i Tibet hedder Zhumulangma, og sådan har det i øvrigt heddet længe før det blev til Everest.

Måske er du interesseret i ...

Læs også