Klatring bliver populært

Men jeg var kun turist i Camp 4 og vendte snart efter hjem til Wyoming. Myterne om Camp 4 skabtes af dem, der boede der hele sommeren, hver sommer, som vagabondkonger, og som hele tiden flyttede grænsen for deres kunnen og for parkbetjentenes tolerance.

9. maj 2011

Men jeg var kun turist i Camp 4 og vendte snart efter hjem til Wyoming.

Myterne om Camp 4 skabtes af dem, der boede der hele sommeren, hver sommer, som vagabondkonger, og som hele tiden flyttede grænsen for deres kunnen og for parkbetjentenes tolerance.

Den dag i dag bliver historier fra Camp 4 stadig genfortalt omkring lejrbål verden over. Engang styrtede en narkosmuglers fly fyldt med marihuana og pengesedler ned i bjergområdet. De lasede, sandalklædte bumser fra Camp 4 travede frem og tilbage gennem sneen og nappede byttet. For en tid blev dåsesardinerne afløst af T-bone-steak. En klatrer trillede ud af Yosemite i en gammel, smadret DeSoto og kom tilbage 10 dage senere i en rød Lincoln Continental med kaleche. Et par andre satte kursen mod Alperne med drømme om storhed, men nåede ikke længere end til et bordel i Bordeaux, hvorfra de vendte tilbage året efter, fede og uden en øre på lommen.

Det var dengang

Nu har tingene ændret sig. Hvis man besøger en klatrelejr i Yosemite i dag, er der lige så stor sandsynlighed for at møde en skilsmisseadvokat som en langhåret hippie.

En morgen, hvor jeg går igennem Camp 4, hører jeg over en halv snes sprog – tjekkisk, kinesisk, thai, italiensk – og møder klatrere fra alle samfundslag. En ung tysk ingeniør, der griner fra øre til øre, har lige afsluttet en fem dages opstigning på El Capitan.

En barfodet, ung dansk kvinde med næsering, dreadlocks og tatovering øver sig i at gå på line på et tov, der er spændt ud mellem to træer 1 m over jorden.

En far og mor fra delstaten Washington lærer deres to børn at klatre. Klatring er ikke længere kun en sport for de få. Det er blevet populært. Og i modsætning til de tidlige år er der nu næsten lige så mange kvinder som mænd på klipperne – hvilket er en kærkommen forandring, der blandt andet afspejles i én persons præstationer: Lynn Hill.

Lyn Hill

“Jeg begyndte at komme i Camp 4, da jeg var 15,” siger Lynn Hill, der i dag er 50 år. “Jeg var praktisk taget den eneste pige.”

Som tidligere gymnast var hun en frygtløs klatrer og tilførte sporten en flydende ynde. I en alder af bare 17 år havde Lynn Hill allerede præsteret at klatre op ad Half Dome.

“Lynnie var et genetisk fænomen,” siger klatrer John Long. “Hun var den stærkeste, mest stålsatte og stædige og mest talentfulde klatrer, jeg nogen sinde havde mødt. Hendes styrke var utrolig set i forhold til hendes vægt.”

Måske er du interesseret i ...

Læs også