Matterhorn bragte triumf og tragedie

Den første bestigning af Matterhorn i Schweiz kostede fire mand livet.

7. maj 2013 af Hans Henrik Fafner

Triumf og tragedie er aldrig langt fra hinanden i bjergbestigning.

Efter at seks andre ekspeditioner var slået fejl, lykkedes det i 1865 den erfarne britiske bjergbestiger Edward Whymper at nå toppen af den schweiziske tinde Matterhorn (4.478 m) som den første nogensinde.

Under den farlige nedstigning var de syv mand i gruppen forbundet med et reb. Katastrofen traf da den yngste deltager, Douglas Hadow, snublede. Han fægtede med armene, men faldt. Rebet knækkede, og han trak de træ mænd under sig med i faldet.

"I to eller tre sekunder så vi vore kammerater glide på ryggen nedad, med armene spredt ud i et forsøg på at redde sig selv. En efter en forsvandt de," skrev Whymper efterfølgende.

Tre af de omkomne blev fundet længere ned som "uformelige rester af menneskeligt liv," men den ene, Lord Fancis Douglas er aldrig blevet fundet.

Katastrofen rystede England. " er fantastisk. Men er det liv? Er det en pligt? Er det fornuftigt? Skal det tillades? Er det ikke forkert?" skrev avisen The Times. Dronning Viktoria overvejede at forbyde bjergbestigning.

Der blev også rettet kritik mod ekspeditionen for ikke at have efterprøvet rebet før bestigningen af Matterhorn, og der blev stillet spørgsmålstegn ved fornuften i at medbringe en helt ung mand som Hadow, der tydeligvis ikke var erfaren nok til en opgave af denne sværhedsgrad. Men den lille by Zermatt, hvorfra ekspeditionen var udgået, kom på landkortet og blev i de kommende år et yndet mål for bjergbestigere.

Måske er du interesseret i ...

Læs også