Har velstanden og trygheden en pris?

Singapore er måske mere end noget andet sted repræsentant for det evigt aktuelle spørgs­mål: Hvad er prisen for velstand og tryghed?

Er prisen for høj, hvis man lever et sted, som mange vil hævde er et socialt konstrueret, arbejdsfikseret rotteræs med et parti ved roret, som sørger for at holde godt fast i magten, og som håndhæver ualmindelig strenge love, undertrykker pressefriheden, og hvor graden af økonomisk gennemsigtighed er noget diskutabel?

Man laver sjov med, at regeringens forvaltning af livet i Singapore foregår på mikroplan og når helt ned til, hvor smukt Singapore Airlines’ stewardesser udfylder deres uniformer.

Man siger, at LKY er blevet mildere med årene, men da han ankommer til interviewet iført blå jakke med lynlås og ligner en asiatisk Clint Eastwood, må man hellere komme til sagen. I dag har han status af såkaldt “mentorminister”, og selv om det ikke står helt klart, hvad en mentorminister laver, skal man lede længe efter en singaporeaner, som ikke mener, at den gamle stadig er den reelle leder, der trækker i trådene bag kulissen.

LKY, som nu er 86, men skarp og usentimental som en ragekniv, møder oplysningen om, at de fleste af mine spørgsmål kommer fra singaporeanere, med et smil, der synes at sige: Bare kom an. “I min alder har jeg efterhånden fået mange æg kastet efter mig.”

Få nulevende ledere har styret deres lands nationale fortælling på samme måde, som LKY. Han blev født ind i en en velstående kinesisk familie i 1923 og er i høj grad formet af både den britiske kolonimentalitet og den brutale japanske besættelse, der dræbte hele 50.000 mennesker på øen i første halvdel af 1940’erne. Som nyuddannet jurist fra Cambridge i 1950’­erne gjorde han sig først bemærket som leder af en venstreorienteret, anti­kolonial bevægelse. Efter han styrkede sin ­personlige magt internt i det stadig mere ind­­flydelsesrige People’s Action Party, blev LKY Singapores første premierminister, en post, som han holdt i 26 år. I yderligere 15 år var han seniorminister; mens han fik sin nuværende titel som såkaldt “mentorminister”, da hans søn, Lee Hsien Loong, blev premierminister i 2004.

• Forrige Side 3 af 8 Næste