Årets undervandsfotos 2012

Bittesmå havsnegle med fantastiske farver, søstjerner, havets største fisk og dragefisk er blandt billederne, der viser "havet med andre øjne" i en fotokonkurrence for undervands-amatørfotografer.

Ximena Olds, RSMAS

En nøgensnegl af underordenen Cephalaspidea tager et hvil på en vandplante ud for US Virgin Islands. Billedet blev udråbt som vinder af University of Miamis konkurrence om årets bedste undervandsbillede taget af en amatør i 2012.

"Alle kiggede på billedet og sagde 'wow' ... alt ved det er bare så dragende for øjet," siger dommer Michael Schmale, professor i havbiologi og selv amatør-undervandsfotograf.

Dommerne, Michael Schmale og to andre undervandsfotografer, var desuden imponerede over, hvor skarpt fotograf Ximena Olds havde indfanget det lille dyr, som er under 2,5 cm langt.

"Noget af det bedste ved en konkurrence som den her er, at den får folk til at se havet med andre øjne," siger Michael Schmale.

"En virkelig god fotograf, ligesom en kunstmaler eller en billedhugger, tager ikke bare et billede af et eller andet. De fastholder noget ved miljøet, som fascinerer dem."

Konkurrencen med det lange navn Rosenstiel School of Marine and Atmospheric Science's Underwater Photography Contest blev startet i 2005 for fotografer i det sydlige Florida, men har til arrangørernes overraskelse også slået an internationalt. Dette års konkurrence havde 500 bidrag fra hele verden, bemærker Michael Schmale.

Fotokonkurrence: Deltag her

Deltag i National Geographics månedlige fotokonkurrence her. Vinderen får sit billede offentliggjort i magasinet.

Hvad ved vi om sorte huller?

Abonnement: Midt i vores galakse er der noget usynligt; noget umådeligt småt og tungt, som kan sluge hele stjerner råt. Hvad ved vi egentlig om sorte huller?

Tilmeld nyhedsbrev

Gratis nyhedsbrev fra National Geographic.

Tilmeld og modtag hver uge:

  • De flotteste billeder
  • De bedste artikler
  • Ugens quiz