Galleri: Månedens foto 2014

Se de imponerende flotte pletskud taget af verdens førende topfotografer hos National Geographic.

18. februar 2014
3 km ud for Hudson Bays vestlige kyst og lige syd for polarcirklen kommer en isbjørn helt tæt på kameraet. Når vinterens pakis smelter i løbet af sommermånederne, må verdens største – og truede – bjørn svømme i land.Foto: Paul Souders, CORBIS
I landsbyen Sanabis – en forstad til hovedstaden, Manama – del­tager to shiamuslimske piger i en ashura-cere­-moni. På den årlige helligdag hyldes profeten Muhammeds barnebarn Hussein, som led martyrdøden i år 680.Foto: Mohammed Al-Shaikh, AFP/GETTY IMAGES
Trójmiejski Landskabspark i Nordøstpolen bliver klædt i grønt, når foråret kommer. Billederne her og på de følgende to opslag viser den samme lille sø i parken forår, efterår og vinter. Fotografen tog billederne fra en motoriseret para­glider. Det er hans skygge, man ser i vandet.Foto: Kacper Kowalski, Panos Pictures
Foto: Kacper Kowalski, Panos Pictures
Foto: Kacper Kowalski, Panos Pictures
Mens solen går ned, fører lokale klansmænd deres kameler fra Liwa-regionen til et græsningsareal på den anden side af grænsen i Saudi-Arabien. Det fygende sand skaber høje, halvmåneformede klitter, som bevæger sig langsomt og kan blive 150 m høje. Foto: Karim Sahib, AFP/Getty Images
I landsbyen Box vander George Purser på 77 geranier på en 100 år gammel lokomobil. Han købte dette selvdrevne dampkøretøj for 33 år siden for 550 kr. Før lokomobilen blev til blomsterbed, blev den brugt til at tærske korn og sterilisere muld med. Foto: Charlie Hamilton James
Når disse sydeuropæiske knælere bliver forskrækket, rejser de sig på bagbenene og løfter deres vinger for at vise de farverige øjepletter. De to voksne hunner her er fotograferet i en lucernemark nær Nicosia. Foto: Hasan Ba?lar
Et uvejr omslutter med ét bjerget Pedra da Gávea, så det ser ud, som om Caio Afeto går på skyerne. Den professionelle linedanser gik mellem to klipper over Rio de Janeiro, da et frontsystem blæste ind og udviskede den 850 m høje tinde.Foto: Keith Ladzinski
Perler af rogn drypper ud i Kurilsøen, idet en brun bjørn fanger en stillehavs­laks. Godt en million af disse fisk svømmer fra Stillehavet til Kamtjatka­-halvøen hver sommer for at gyde – til gavn for bjørnene, der skal fedes op inden vintersøvnen. Foto: Valter Bernardeschi
I Milne-bugten hvirvler stimer af fisk rundt om de koral-besatte piller fra en smuldrende kaj. Det varme vand – en del af det biologisk mangfoldige havområde kaldet Coral Triangle – er levested for tusindvis af fiskearter.Foto: Julian Cohen
Et egern sidder fast i et hul i et kloakdæksel i Isernhagen. Politiet befriede egernet ved forsigtigt at skubbe dets ører tilbage og dryppe olie i nakken af den. Men belastningen var for stor for egernet, som ikke overlevede strabadserne. Foto: hannover police/ap images
En kvinde og hendes barnebarn på hestevogn er på vej ud for at høste. Ved siden af dem sidder en person med hestehoved på for at reklamere for et omrejsende tivoli. De to landsbyboere ignorerede helt deres medrejsendes besynderlige udklædning. Foto: Tomasz Tomaszewski
Prinsesse Annes kjole holder hof på Buckingham Palace i anledning af 60-års-jubilæet for dronning Elizabeths kroning. Anne var knap tre år gammel, da hendes mor blev kronet, og var dengang for ung til at deltage i ceremonien. Foto: Lefteris Pitarakis, ap images
160 km fra Californiens sydkyst kigger en spættet sæl nysgerrigt gennem en skov af kelp. Kelp udgør et næringsrigt levested for mange havarter, så de svajende planter kan byde på en hel fiskebuffet for sælerne og også yde sikkerhed mod rovdyr. Foto: Kyle McBurnie
Hvert år den 15. juli sætter unge kvinder i traditionel dragt lys i papirblomster ud i Huong-floden i Hue for at sætte fortabte sjæle fri. Den buddhistiske højtid har sin oprindelse i middelalderens Kina og fejres nu over hele Asien. Foto: Pham Ty
Svampe, der udsender biologisk lys (bioluminescens), vokser på en død træstamme. Denne art – Mycena lucentipes – vokser på stammer af blomsterbærende træer i regnskoven i Brasilien og Puerto Rico. Det er uvist, om svampen kan spises. Foto: Taylor F. Lockwood
En fakkel oplyser en ishule i en gletsjer i Kamtjatka og får den til at ligne en port til underverdenen. De "arrede" vægge og lofter består af over 5 m tykke lag af kompakt sne, der er formet af de varme kilder fra Mutnovskij-vulkanen.Foto: Denis Budkov
I Peñafiel "flyver" 7-årige Pablo Leal Requejo ned for at løfte sørgesløret af Jomfru Maria – en tra­­­­dition, der muligvis stam­­­mer fra skuespil fra mid­delalderen­­­. Hvert år i påsken trækker den­ne reli­giøse fest 2500 mennesker til byen.Foto: Daniel Ochoa de Olza, AP Images
I en konkurrence hopper en udspringer med fakler i hånden ud fra den gamle bro i Mostar og ned i Neretva-floden. Den 24 m høje kalkstensbro fra 1566 blev ødelagt i krigen i 1993 og genopbygget i 2004. I dag er broen på Verdensarvslisten.Foto: Dado Ruvic, Reuters
De fleste almindeligt dødelige ville være et bundt nerver, hvis de skulle springe 29 m ned fra en klippe, men "i det øjeblik er jeg helt rolig", sagde den colombianske udspringer Orlando Duque under Red Bull-verdensmesterskabet i klippeudspring i 2012. Orlando Duque har vundet mesterskabet ni gange. Dette år blev han nummer to. Foto: Dean Treml, afp/getty images
138 luftakrobater svæver med hovedet nedad i frit fald. De griber hinandens hænder og danner et menneskeligt snefnug. Begivenheden fandt sted ved Chicago i august 2012 og satte verdensrekord. Fotografen tog billeder med et kamera i sin hjelm ved at bide i en udløser i munden. Foto: Brian Buckland
Dragterne hvirvler om munkene, der øver sig i en traditionel dans i gården i Rinpung Dzong. Dette fort- og klosterkompleks fra 1646 er nu sæde for de lokale myndigheder i Paro-dalen i Bhutan. Foto: David Butow
De farverige liparit-bjerge i højlandet Landmannalaugar i den sydlige del af Island er et populært vandremål. Men det kræver en firhjulstrækker at komme dertil, for de lokale veje er ikke asfalterede, og floderne løber på tværs af vejene. Foto: Hans Strand
I et akvarie i Floridas havfruepark i Weeki Wachee Springs svømmer Nikki Chickonski gennem bobler. Strategisk placerede luftslanger gør det muligt for "havfruerne" at trække vejret og udføre deres numre uden at være afhængige af iltbeholdere. Foto: Cristina Garcia Rodero, Magnum Photos
En hvidrygget grib rykker frem mod et antilope­ådsel og hvirvler støv op i en udtørret flodseng i nationalparken Kgalagadi Transfrontier Park. Fuglen har bredt vingerne ud for at se større og mere frygtindgydende ud over for sine fjender. Foto: Peter Delaney
Røgen stiger op fra en kontrolleret hedeafbrænding i West Burrafirth på Shetlandsøerne. Denne form for naturpleje fjer­ner den gamle bevoksning og forbedrer græsningsmulighederne og levestederne for dyrene. Foto: Charlie Hamilton James
Mænd iklædt masker og kostumer går fra hus til hus - og driller dem, der åbner døren - på helligdagen Melanka, 13. januar, som er den julianske kalenders nytårsaften. De muntre fyre bor i landsbyen Kosmach i Karpaternes højland. Foto: Gera Artemova, Anzenberger

Måske er du interesseret i ...

Læs også