Galleri: Månedens foto 2013

Se de imponerende flotte pletskud fra 2013 taget af verdens førende topfotografer hos National Geographic.

24. januar 2013
Flæserne på de små kjoler, der hænger til tørre, bølger i brisen i bjergbyen Utuado, der ligger midt på øen. Foto: Amy Toensing
Nentserne er et indfødt hyrdefolk med 40.000 indbyggere, der ofte kaldes for Sibiriens ægte cowboys. De har mistet deres landområder, og staten har lagt pres på dem for at opgive nomadelivet; alligevel flytter mange stadig deres rensdyr 1000 km hvert år. Foto: Sebastião Salgado
To sortbrynede albatrosser putter sig i deres koloni. Dette sort- hvide foto og det næste er fra fotografens bogprojekt Genesis. I løbet af otte år besøgte han 32 lande og dokumenterede "det, der stadig er uberørt ... det, vi må bevare og beskytte". Foto: Sebastião Salgado
Den 1117 m høje vulkan Sakurajima på Kyushu er i udbrud med bomber af eksploderende magma, siksaklyn og bølgende askeskyer. Tørrede lava­strømme fra et massivt udbrud i 1914 gjorde den tidligere ø landfast med Osumi-halvøen. Foto: Martin Rietze
Makrel springer i hobetal op i nettet ved en fiskerbåd nær hovedstaden Taipei. Fiskene tiltrækkes af lyset fra en acetylenlampe. Nogle få ældre fiskere, der arbejder om natten fra maj til september, er de sidste, der stadig bruger denne fangstmetode. Foto: Chang Ming Chih
Appelsinbåde genererer strøm nok – 3,5 volt – til at få en LED-pære til at lyse. Citronsyren i frugten får elektronerne i de galvaniserede søm til at bevæge sig over på kobbertråden. Billedet er taget med en eksponering på 14 timer. Foto: Caleb Charland
Brandenburg er et lunt sted, hvis man befinder sig i vandlandet Tropical Islands, der har til huse i en 66.000 m2 stor, tidligere hangar. Selv om temperaturen holdes konstant på 26 °C, ændres lysniveauet gennem ovenlysvinduer. Foto: Reiner Riedler, Anzenberger
Risikoen for indendørs skyer er skyhøj, når kunstneren Berndnaut Smilde dukker op. Her svæver en af hans flygtige kreationer – skabt ved hjælp af en blanding af damp, røg og dramatisk belysning – i et gammelt slot nær Lanaken. Foto: Cassander Eeftinck Schatt enkerk
En europæisk bæver sætter kurs mod dens bo i Loirefloden med en poppelgren til middagsmad. For hundrede år siden havde jagt reduceret bestanden til bare 1200 individer. I dag trives en million af disse fredede gnavere, mest i Europa. Foto: Louis-Marie Preau
Pupillen er som en mørk sø midt i dette stærkt forstørrede billede af regnbuehinden hos en 16-årig dreng fra Jerevan. Øjenvipperne spejler sig i hornhinden, og hans øjenlåg ses som en rundet, lyserød ramme øverst og nederst i billedet. Foto: Suren Manvelyan
Besøgende kigger på en ruin af en dakhma – et tavshedens tårn – nær Yazd. I zarathustrisk tradition er de afdøde besmittet, og derfor blev de døde lagt på disse runde begravelsestårne for at blive renset af gribbe og af elementerne. Foto: Justyna Mielnikiewicz
Et farveforstærket foto fra et elektronmikroskop afslører et 0,5 mm langt bjørnedyr i noget mos. Disse mærkværdige, ottebenede dyr kan overleve voldsomt tryk, stråling og ekstreme temperaturer – og de kan leve i årevis uden mad. Foto: Eye of Science/Science Source
Hammerkaster Gregor Edmunds kaster en 7-kilos hammer på skaft under højlandslegene på Cowal-halvøen. Den år­­­­­­lige tredages begivenhed i det vestlige Skotland byder­­­­ på traditionelle sports­­­­­­lege, musik og dans og er åben for internationale konkurrenter. Foto: Kieran Dodds, Panos Pictures
Som et skyggeteater toner­­­ en række oplyste giner­­­ frem bag et rødt forhæng­­­ i et butiksvindue og fanger de forbipasserendes opmærksomhed i Guilin. Byens­­­ populære nat­marked sælger tøj, mad og brugsgenstande. Foto: Max Forsythe
Stærke kontraster bryder forårsmarkerne nær Nowe. Fotografen fløj med paraglider kort før solnedgang over Pommern for at tage dette abstrakte, ekspressionistiske foto: et penselstrøg af røde valmuer, der blomstrer imellem de grønne kornskud.Foto: Kacper Kowalski, Panos Pictures
En hvirvlende regnbue af hulahopringe snurrer om Svetlana Pavlova, som er danser i et omrejsende cirkus ved navn Light of the Little Stars. Alle artister i cirkusset er dværge. Foto: Tatiana Ilina
Kænguruen Anzac og vombatten Peggy – begge ca. 5 måneder – putter sig på redningscentret Wild­about Wildlife Res­cue Centre. Begge dyrs mødre blev dræbt i trafikken. Medarbejdere på centret håber, at de senere kan genudsættes i naturen. Foto: Rob Leeson, Newspix/rex usa
Fyrværkeri tegner streger­­­ hen over fuld­månen under fejringen af den amerikanske uafhængighedsdag sidste­­­ sommer i Pierson Park i byen Kansas City i USA. Foto: Charlie Riedel, AP Images
Et køkken lader til at være ladet med energi. I virkeligheden er det linjer af LED-lys, tegnet af fotografen i et billede taget med en lukkertid på 24 minutter. Figuren på gulvet bevægede sig væk efter kort tid og efterlod kun sit elektriske omrids. Foto: Janne Parv iainen
En forladt pindsvineunge, der er fire dage gammel og 6,4 cm lang, putter sig i et foldet håndklæde på et redningscenter for dyr i Royal Tunbridge Wells i Kent. Varme og renlighed er afgørende for at holde de små dyr sunde og i live.Foto: Phil Yeomans, Bournemouth News and Picture Service
Opskræmte fisk spredes i alle retninger, da atleter i en Ironman-konkurrence begynder på deres første disciplin i havet ud for Hawaii. Atleterne har i alt 17 timer til at svømme 3,9 km i åbent hav, cykle 180 km og til sidst lø­be 42,2 km.Foto: Donald Miralle
Ved et bryllup i den ultraortodokse jødiske gruppering Visnitz Hasidim samles menigheden omkring overrabbineren (i midten i hvidt) og brudgommen (i midten til venstre). Mænd og kvinder bliver i hver deres side af bryllupssalen under hele den 10 timer lange ceremoni.Foto: Oded balilty, ap images
Dette plastichoved af en sværdfisk er en af de særeste ting, Maria Agnese Cornaro ejer. Hun fik hovedet som gave for flere år siden efter at have stået for en udstilling med folks private akvarier i sin hjemby Canelli.Foto: Reed Young
Der er iskolde discipliner på programmet ved den årlige internationale is og sne-festival i Nord­­- østkina. Her ta­ger en svømmer mod til sig, lige inden hun hop­per i en pool, der er hug­get ud af den tilfrosne Songhua-flod. Foto: Cancan Chu, Getty Images
Den mexicanske axolotl – som er en salamanderart – viser sine fjeragtige gæller frem. Den er ca. 15 cm lang og bevarer sine larveagtige træk som voksen. Denne axolotl befinder sig i et akvarium i West Sussex. I naturen bliver der færre og færre af dem. Foto: Stephen Dalton, NHPA /Photoshot
En stime blå hestemakrel ud for Azorerne danner en tilsyneladende harmonisk kugle på over 10 m i diameter som et værn mod rovdyr. Fiskene opløser og gendanner deres forsvarsformation, mens delfiner, fugle og hajer går til angreb på stimen. Foto: Christopher Swann, Biosphoto
Ved en voodoo-fest i Ouidah er maskerade­figurer kaldet egungun iført pailletbesatte dragter. Figurerne, der har forbindelse til Nigerias­ yoruba-kultur, besættes af forfædrenes ånder. Nogle maskerede ånder velsigner de levende, andre­ underholder med indviklede dansetrin. Foto: Dan Kitwood, Getty Images
Som et rumskib, der varmer op til start, udsender denne karrusel cirkler af lys skabt ved lang eksponeringstid. Den hvirvlende bevægelse er et fint billede på stemningen denne aften i Minnesotas årlige forlystelsespark. Foto: David Bowman

Måske er du interesseret i ...

Læs også