Fotoreportage: Spor af fremtiden

En smuk fotoreportage fra en nedlagt forskningsstation i Tanzania.

6. juni 2017

På en bakketop i den nordøstlige del af Tanzania, højt oppe i Usambara-bjergene, er minderne til at tage og føle på. Modernistiske bygninger er strøet ud over den frodige jungle. Europæiske træer og lægeplanter står side om side med lokale arter. Videnskabelige instrumenter og et velassorteret bibliotek står klar til brug.

Det er, hvad der er tilbage af Amani Hill Research Station – en tidligere fremtidsvision, som nu er fastfrosset i en tidslomme. Det er også den, der fik den kvindelige sibiriske fotograf Evgenia Arbugaeva til at drage til Østafrika for to år siden. Hun ville dokumentere den nostalgi, der dvæler her, og tage billeder, der “genskaber den atmosfære, der hersker på dette mørke, magiske sted”.

Evgenia Arbugaeva har arbejdet tæt sammen med antropolog Wenzel Geissler fra universitetet i Oslo. I adskillige år har han og hans internationale gruppe af forskere, historikere og kunstnere studeret gamle forskningsstationer i troperne. Deres projekt kortlægger, hvilke erindringer, forestillinger og forventninger der prægede de forskere, som engang boede og arbejdede på disse postkoloniale, videnskabelige stationer.

Fortid og nutid flyder sammen på Amani. Ved biblioteket, som pligtskyldigt vedligeholdes, pryder et skilt stadig en væg 

I et af de fire laboratorier sidder en hvid mus fra en stamme, der blev startet for mange år siden­­­. En medarbejder avler stadig gnaverne i tilfælde af, at de skal bruges til fremtidig forskning. 

John Mganga rydder op på en hylde i laboratoriet­­­. “Lokalbefolkningen troede engang, at forskerne lavede trylledrikke i disse flasker,” siger fotograf Evgenia Arbugaeva. Anden videnskab blev også betragtet som overnaturlig. Forskere blev kaldt mumianis (“vampyrer” på swahili), fordi de tog blodprøver for at forske i malaria.

John Mganga holdt af at vise Evgenia Arbugaeva sine minder fra Amani: “skjulte vandfald og yndlingssteder, husene til det britiske personale” og denne insektsamling, som han og John Raybould brugte mange år på at indfange og studere. 

Den pensionerede laboratorieassistent John Mganga, som her hviler sig i et laboratorium, mistede “virkelig noget, da stationen lukkede”, siger antropolog Wenzel Geissler fra Oslo Universitet. “Han troede på videnskaben og sit lands fremtid. Han udlevede den drøm. Og det tog hårdt på ham at miste den.”

Måske er du interesseret i ...

Læs også