Fotoreportage: Brande i naturen

Mark Thiessen er vild med brande. Fotografen har været i Rusland for at leve blandt brandfolk, der hopper ud i faldskærm for at slukke brande, og tilbragt seks uger med brandmænd i Montana. Han er endda selv uddannet brandslukker.

En brand i natten udsender et magisk lys. Scenen her er overbelyst, så man kan se hestenes paniske galop.
Mark Thiessen
En brand i natten udsender et magisk lys. Scenen her er overbelyst, så man kan se hestenes paniske galop.

Det er nærmest en passion for mig at tage fotos af brande i naturen. Jeg synes, ilden er lige så smuk, som den er skræmmende og uforudsigelig: Lyset ændrer sig hele tiden, gløder flyver rundt, der er flammer, røg og konstant foranderlige forhold. Man vurderer farerne – og tager bestik af, hvordan man overlever.

En brand er en af naturens mægtigste kræfter; ildens øredøvende brøl og kraft får en til at føle sig lille og ubetydelig. Vegetationen omkring en venter bare på at blive til brændstof i det buldrende inferno, der er på vej. Når man tager billeder af det, er det som at stå i en pøl af benzin, der bare venter på den antændende gnist.

Første gang, ilden tændte min fantasi, var, da jeg arbejdede for en avis i Idaho. Jeg tog et kursus i brandslukning for at lære om sikkerhed og få adgang til brandfolkenes lukkede fællesskab. Jeg tog til Rusland for National Geographic for at leve blandt et hold brandfolk, der hopper ud i faldskærm og slukker brande i afsides egne.

Senere tilbragte jeg seks uger med brandmænd i Montana. Folk, der har viet deres liv til at slukke brande i naturen, er en art for sig. Mit mål er at fortælle deres historie indefra og dokumentere alle aspekter af deres arbejde. De er som bidt af en gal ild – ligesom jeg er.

Tilknyttet indhold

Fotografen

National Geographic-fotograf Mark Thiessens fascination af naturbrande har ført ham til Rusland, USA’s Midtvesten og tilbage til hans hjemstat, Californien. Læs mere om Mark Thiessen.

Nyt blad: Før Stonehenge

Abonnement: I blad nr. 8 / 2014 kan du læse om et nyt fund på Orkneyøerne, der har forbløffet arkæologerne. For 5200 år siden byggede stenaldermenneskene noget stort...

Fotokonkurrence: Deltag her

Deltag i National Geographics månedlige fotokonkurrence her. Vinderen får sit billede offentliggjort i magasinet.

Tilmeld nyhedsbrev

Gratis nyhedsbrev fra National Geographic.

Tilmeld og modtag hver uge:

  • De flotteste billeder
  • De bedste artikler
  • Ugens quiz