Fotoreportage: At fange et regnvejr

For at nå sit udsigtspunkt jagtede Jim Richardson tordenvejret mere end 100 km. "Stormen buldrede igennem lige så hurtigt som et godstog," husker han.

"Jeg måtte fotografere ud af vinduet på min bil. Det er umuligt at være ude i sådan et vejr og holde objektivet tørt."

Tre-fire minutter senere havde skyerne bevæget sig væk. Lyset overtog igen horisonten, og en regnbue tonede frem.

Regn ændrer ting. Den kan bløde landskabet op og formørke himlen med sin monokromatiske farvepalet. I sit kølvand efterlader regnen skønhed – en fernis af genskin i regnpytter på en gade, en skælvende vanddråbe på et blad, en konstellation af våde diamanter i et edderkoppespind.

"Fotografer elsker regn og vil helst ikke have fuld sol," siger Jim Richardson.

"Det er som forskellen mellem en russisk roman og et lykønskningskort."

Han husker regnen, der rullede over en sø i det skotske højland, et pludseligt regnskyl nytårsaften i den tidligere inkahovedstad Cuzco i Peru, der jog festgæster og deres champagne i ly på en veranda, og en utrættelig byge i Cornwall i England, der blev nydt indendørs ved kaminens varme.

I galleriet til højre deler andre National Geographic-fotografer deres egne regnfulde øjeblikke, hvor himlen åbnede sig, og magien udfoldede sig.