Iranske kvinder i Teheran råber deres protester ud i natten. Dette billede, taget af den italienske fotograf Pietro Masturzo, blev kåret af World Press Photo-organisationen som det bedste nyhedsfoto fra 2009. Foto: Pietro Masturzo.

Galleri: World Press Photo 2009

Udvalgte vinderbilleder fra fotokonkurrencen World Press Photo 2009.

12. april 2010

Udvalgte vinderbilleder fra fotokonkurrencen World Press Photo 2009.

En ung mand tager et hiv på sin crack-pibe i Reno, det fattigste område af Bissau, som er hovedstaden i det vestafrikanske land Guinea-Bissau. Det lillebitte kystland har ingen flåde og er i de seneste år blevet hyppigt brugt som mellemstop for sydamerikanske kokain smuglere på vej til Europa. Foto: Marco Vernaschi, Pulitzer Center.
Dette billede blev taget i marts af den svenske fotograf Kent Klich. Lys skinner gennem et hul i loftet i dette hjem i den nordlige del af Gaza, som blev forladt, efter det blev ramt af en tankgranat. Familien, der engang boede her, forlod huset, da Israel angreb området i december, 2008. Foto: Kent Klich.
To mænd gemmer sig bag en barrikade, mens politiet fyrer tåregas af mod demonstranter i Antananarivo, Madagaskars hovedstad. Voldelige sammenstød mellem politi og demonstranter begyndte i januar efter tilhængere af oppositionslederen Andry Rajoelina brændte et statsejet mediehus ned. Flere end 170 mennesker mistede livet under optøjerne. Foto: Walter Astrada, Agence France-Presse.
To soldater trækker en kvinde væk fra stedet, hvor en selvmordsbombe lige er eksploderet. Bomben eksploderede tæt ved et hotel i distriktet Wazir Akbar Khan i Kabul, Afghanistan, hvor mange af ambassaderne ligger. Det var p.t. det mest dødbringende angreb i den afghanske hovedstad i seks uger med otte dræbte og 40 sårede. Foto: Adam Ferguson, for The New York Times.
Den britiske fotograf Charles Ommanney fangede den amerikanske præsident Barack Obama i et stille øjeblik lige før hans edsaflæggelse i Washington D.C. den 20. januar. Ommanney siger, at billedet "siger alt" om Obama. "Millioner af mennesker fulgte med i begivenheden, og her var der en mand, der bare var til i øjeblikket." Foto: Charles Ommanney, Getty Images, Newsweek.
En lys sodalbatros vogter over sin rede i Sydgeorgien – et britisk område, som Argentina gør krav på, der ligger 2000 km øst for Falklandsøerne i Stillehavet. Billedet blev taget af National Geographic-fotograf Paul Nicklen fra Canada. Foto: Paul Nicklen, National Geographic.
En isfugl fanger en fisk, der har strejfet for tæt på vandoverfladen. Isfugle har ligesom mange andre vandfugle et tredje øjenlåg (også kaldet en blinkhinde), der fungerer som en beskyttende fold af huden i øjnene og gør det muligt for dem at se under vandet. Foto: Joe Petersburger, National Geographic Image Collection.
Krigsveteran Jose Pequeño bliver hjulpet ud af sin hospitalsseng af sin mor. Pequeño mistede 40 procent af sin hjerne, da en granat eksploderede i hans patruljevogn i Ramadi, Irak. Over 4.300 amerikanske militærarbejdere er blevet dræbt og 30.000 såret siden starten af krigen og frem til 2010. Foto: Eugene Richards, Getty Images Reportage for The Sunday Times Magazine/Paris Match.
En død giraf ligger i et udtørret flodleje i den nordøstlige del af Kenya. Hundredtusindvis af dyr døde i 2009 på grund af den værste tørke, Kenya har set i mere end et årti. Kenya er afhængig af sæsonbestemte regnfald, men sidste år var det tredje år i træk uden den nødvendige regn. I marts 2010 kom regnen endelig, men medførte oversvømmelser, som tvang ca. 50.000 mennesker fra deres hjem. Foto: Stefano De Luigi, VII Network for Le Monde Magazine.
Graham har kæmpet med anoreksi, siden han var 14 år gammel. Ifølge en artikel i den engelske avis The Guardian begyndte det, da han ville tabe sig for at imponere en pige. Da han var 15, vejede Graham kun 30 kg. Han er nu 24 og vejer dobbelt så meget, men siger at han stadigvæk kæmper mod anoreksien. Foto: Laura Pannack, Lisa Pritchard Agency, The Guardian Weekend.
En hvid rotte bliver vist frem i de “beskidte børns stue” ved Rainbow Camp, en årlig begivenhed der fejrer tolerance og opfordrer deltagerne til at bede om verdensfred. Hundredvis af teenagere, der er løbet væk hjemmefra ligesom dem på billedet, deltager i festivalen. Sidste år blev Rainbow Camp holdt i nationalparken Santa Fe i New Mexico. Foto: Kitra Cahana, Fabrica for Colors.

Måske er du interesseret i ...

Læs også