Marts vinderbillede

23. november 2016

Vinder kåret

Redaktionen på National Geographic Nordic har udvalgt Ing-Britt Rayners foto som Læsernes Pletskud. Månedens tema var 'vand'.

Det ligner et idyllisk naturfoto, men er taget midt i Las Vegas på et hotel, der ud over kasino og vandland bryster sig af en oase for dyrelivet.

Månedens vinderfoto smelter tre verdener sammen til en helhed: En sort svane i centrum indrammes smukt i spejlinger af bygninger over vandet, der blander sig med karperne under overfladen.


Ing-Britt Rayner, Torslanda, Sverige

"Billedet er taget på Garden Restaurant, Hotel Flamingo i Las Vegas. Jeg var der i slutningen af februar i år.

Det her er det ældste hotel på The Strip og har mange fugle uden for sin restaurant. Der er flest flamingoer men også andre havfugle blandt andet denne sorte svane.

Jeg holder af at tage mine billeder ude i naturen og forsøger at dokumentere, det jeg oplever, med hjælp fra mit kamera. "

Vinderbilledet kommer med i National Geographic blad 5/2016.

Måske er du interesseret i ...

Læs også