En ny vinkel

Vi ser verden i øjenhøjde og fotograferer den oftest derfra. Men meget kan vindes ved at variere perspektivet i billederne. En uventet vinkel fortæller en anden historie og kan gøre billedet mere interessant.

Pernille Nyby

Perspektiv i et fotografi er illusionen om noget tredimensionelt på en todimensionel flade. Jo længere væk et objekt er, jo mindre i relativ størrelse er det på billedet. Vi afkoder denne forskel i størrelse som afstand og dybde i billedet, ikke som forskel i størrelse. Du kan arbejde med dette, når du eksperimenterer med perspektiv. Prøv f.eks. at fotografere noget i frøperspektiv, f.eks. familiens hund eller en blomst i haven. Det kan give en illusion af højde og størrelse og en anden stemning i billedet, f.eks. humor (skødehunden i stor og frygtindgydende udgave) eller noget dramatisk (blomsten, der ensomt rækker mod himlen).

Også objektivet har betydning for perspektiv. Med vidvinkel vil baggrunden se ud, som om den er længere væk, og isolere det centrale motiv. Et standardobjektiv viser afstanden, som øjet ser den, og komplementerer i højere grad motivet.

Det afgørende er at blive ved med at lege med vinkler og perspektiv og at være opmærksom på, hvordan det ændrer billedets stemning og udtryk.

Tilmeld nyhedsbrev

Gratis nyhedsbrev fra National Geographic.

Tilmeld og modtag hver uge:

  • De flotteste billeder
  • De bedste artikler
  • Ugens quiz

Nyt blad: Pak sammen, T. rex

Abonnement: I blad nr. 10 / 2014 kan du læse om giganten Spinosaurus, som var det største og drabeligste rovdyr på kloden. Større end Tyrannosaurus rex...

Fotokonkurrence: Deltag her

Deltag i National Geographics månedlige fotokonkurrence her. Vinderen får sit billede offentliggjort i magasinet. Temaet er Aften- og nattebilleder.

Illustreret Videnskab
Historie
National Geographic

Copyright © 2009 Bonnier Publications