Brian Skerry: Udforsker havets mystik

Dyk ned under havoverfalden med en af National Geographics mest erfarne fotografer, den prisbelønnede undervandssfotograf Brian Skerry.

"Et dyr, der altid fæng­s­ler mig, er hajen,­" siger Brian Skerry. Hvalhajen, her fotograferet i Vestaustralien, er verdens største fisk.
Brian Skerry
"Et dyr, der altid fæng­s­ler mig, er hajen,­" siger Brian Skerry. Hvalhajen, her fotograferet i Vestaustralien, er verdens største fisk.

Historien begyndte, da en dreng, som elskede havet, deltog i en fotoudstilling for undervandsfotografer og pludselig fik en åbenbaring.

"Jeg havde altid drømt om at udforske havene, men nu forstod jeg, hvordan jeg ville gøre det. Jeg ville gøre det med et kamera," fortæller han. Beslutsomhed, hårdt arbejde og lidt held skulle der til, men det lykkedes drengen – som hedder Brian Skerry – at realisere sin drøm.

I dag har han fotograferet mere end 20 reportager for National Geographic, vundet priser og udgivet adskil­lige fotobøger, hvor han blandt andet beskriver sit eventyrlige liv og giver et gribende portræt af havet som et sted fyldt med skønhed og mystik; et sted, der er truet; og til syvende og sidst et sted, hvor håbet om en bedre fremtid stadig blomstrer.

"I årtier har jeg forsøgt at skrælle lagene af den mystik, der omgiver mange havdyr, selv om de fleste ikke så let har sluppet deres hem­me­ligheder. Mit håb er fortsat at skabe nye billeder og historier, der fejrer­ havet, men også fremhæver miljøproblemerne. Fotografi kan være et vigtigt redskab til forandring," siger Brian Skerry, der har boet på havets bund, tilbragt måneder ombord på fiskekuttere og rejst med snescootere, kanoer og luftskibe for at tage sine fotos.

Tilknyttet indhold

Fotografen

Brian Skerry har leveret fotos­ til National Geographic siden 1998. De sidste 30 år har han tilbragt over 10.000 timer under vand.

Besøg Brian Skerrys website

Tilmeld nyhedsbrev

Gratis nyhedsbrev fra National Geographic.

Tilmeld og modtag hver uge:

  • Underholdende videoer
  • De nyeste artikler
  • Ugens galleri

Nyt blad: Photo Ark

Joel Sartore vil fotografere alle dyr i fangenskab, før de forsvinder. "Jeg vil have, at billederne skal have effekt, længe efter at jeg er død," siger han.

Fotokonkurrence: Læsernes Pletskud

Deltag i National Geographics månedlige fotokonkurrence her. Vinderen får sit billede offentliggjort i magasinet. Der er et nyt tema hver måned.

Illustreret Videnskab
Historie
National Geographic

Copyright © 2009 Bonnier Publications