Annie Griffiths: Indfanger verdens kulturer og mennesker

Annie Griffiths var en af de første kvindelige fotografer, der blev ansat af National Geographic. Hun samlede sit første kamera op, da hun gik på college – og vidste med det samme, at hun aldrig ville lægge det fra sig igen.

Annie Griffiths har igennem sin lange karriere rejst i mere end 100 lande – hvilket et udpluk af hendes fotos her også bærer præg af. Hun har rejst med ultralet fly, scooter, kamel, varmluftsballon og elefant for at nå ud til nogle af klodens fjerneste egne.

Hvad andre ser som forhindringer, ser Annie Griffiths som en mulighed. Hun udtaler, at i nogle af de kulturer hun har besøgt, kan hun virke som en bizar karakter, en fremmed kvinde fra en anden verden uden en mand ved hendes side. Her kommer det til hendes fordel, at hun er mor og kan vise billeder af hendes børn frem – så der er en fælles referenceramme. Endvidere har hun taget hendes børn med på nogle af rejserne.

"Jeg har lært, at selv uden et fælles sprog, er det let at lade folk vide, at deres børn er smukke, deres hjem er vidunderlige ... og at deres historier er værd at dele med resten af verden," fortæller hun.

"Det er som at tage et par vinger på og bare sætte af. Jeg elsker det," siger Annie Griffiths.

Hendes fotos har illustreret snesevis af artikler og bøger, deriblandt historier om Lawrence of Arabia, oldtidsbyen Petra i Jordan, New Zealand og Jerusalem.

Hun er desuden dybt engageret i at bruge sine billeder til at fortælle om nød i verden og har grundlagt Ripple Effect, som er et kollektiv af fotojournalister, der har sat sig for at dokumentere fattige kvinders kår og sætte fokus på projekter, der har til formål at hjælpe dem med at tage kontrol over deres egen tilværelse.

Måske er du interesseret i ...

Læs også