Phorusrhacidae har været uddøde i milioner af år, alligevel er de såkaldte terrorfugle nu blevet en smule mere frygtindgydende.
De ikke-flyvende fugle kunne blive op til 3 m høje og havde hoveder med krumme næb på størrelse med hestehoveder. Nu hævder en ny undersøgelse at have påvist, hvordan fuglene brugte deres uhyggelige kranier – i en kampteknik, der mindede om den, som den legendariske bokser Muhammad Ali brugte.
Ved hjælp af CT-scanninger af kranier fra terrorfugle og biomekaniske computermodeller har forskerne fundet ud af, at fuglene brugte en hurtig, yndefuld angrebs-og-tilbagetrækningsstil til at dræbe deres bytte med en serie voldsomme, øksehugagtige slag.
Ifølge undersøgelsen, der blev offentliggjort 18. august i tidsskriftet PLoS ONE, har teknikken formentlig givet fuglene en plads øverst i fødekæden i fortidens Sydamerika.
“Sydamerika var et mærkeligt og anderledes sted dengang,” siger palæontolog Lawrence Witmer fra Ohio Universitys afdeling for osteopatisk medicin.
“Det var et økontinent og havde været det fra omkring dinosaurernes æra, så der foregik en masse evolution i dets eget mikrokosmos,” siger Lawrence Witmer, der er medforfatter til den nye undersøgelse.
Efter deres fremkomst for omkring 60 millioner år siden udviklede terrorfugle sig til mindst 18 arter, der alle sammen forsvandt for omkring to-tre millioner år siden, omtrent på det tidspunkt, hvor Nord- og Sydamerika stødte sammen.
I dag findes der ingen dyr, der ligner Phorusrhacidae, og derfor er terrorfugles adfærdsmønster noget af en gåde.
For at få et indblik i terrorfuglens levemåde studerede det internationale forskerhold eksemplarer af Andalgalornis, en 1,4 m høj terrorfugl, der levede i det nordvestlige Argentina for omkring seks millioner år siden.
Forskerne brugte CT-scanninger til at undersøge opbygningen af kraniet indefra og ud og fandt en struktur, der var langt stivere, end man ser hos de fleste fugle.
Dataene blev brugt til at skabe ingeniørmæssige, tredimensionelle computermodeller, som afslørede de belastninger, der opstod, når det digitale kranie blev udsat for en række bevægelser med bid, slag og rysten.
Anatomien og biomekanikken pegede i retning af det samme bevægelsesmønster – et, der mindede om en afstandsboksers, siger Lawrence Witmer.
“Dette dyr havde et økseagtigt kranie, der var meget stærkt og stift, når det blev hugget direkte ned i byttet, men svagt, når det blev brugt fra side til side,” forklarer han.
“Som følge deraf var disse dyr ikke gode til “infight”. De kunne ikke holde fast i byttet eller bruge ruskende bevægelser.”
“Så de her størrelser var mere som Muhammad Ali, de dansede rundt og brugte igen og igen deres hurtighed og kirurgiske præcision til at hugge oppefra og ned med det økseagtige kranie,” siger han. “Sådan dræbte de deres bytte.”
Dette system har sandsynligvis vist sig ekstremt effektivt – i hvert fald i 20 millioner år eller mere – for fuglene ser ud til at have hugget sig til en eksklusiv placering.
“De almindelige dinosaurer uddøde,” tilføjer Lawrence Witmer. “Men disse terrorfugle var ligesom vingede dinosaurer, der på mange måder udfyldte den økologiske niche, som rovdinosaurerne efterlod.”
“T-rex var et stort rovdyr, der havde et frygtindgydende hoved og gik på to ben, og det er nogenlunde det samme med disse terrorfugle – selv om både fuglene og deres bytte var mindre end dyrene på dinosaurernes tid.”
Deltag i National Geographics månedlige fotokonkurrence her. Vinderen får sit billede offentliggjort i magasinet.
Følg blandt andet en ekspedition til toppen af K2 og find ud af hvorfor hunde er så forskellige.
Se denne fantastiske time-lapse video fra Yosemite National Park i USA.
Vind VIP-billetter til åbningen af NG-fotograf Steve McCurrys fotoudstilling i Øksnehallen i København.
Historien rummer mange eksempler på, at selv store mænd og kvinder kan blive overset.
Klædt på til foråret? Få styr på vejret med en vejrstation og et abonnement.