Ny dværgdinosaur med hugtænder opdaget

Den nyopdagede minidinosaur, Pegomastax africanus, brugte efter al sandsynlighed sine spidse tænder på rivaler og ikke til at jage bytte med, viser en ny undersøgelse.

En afstøbning af et kranie fra Pegomastax africanus modelleret op med kunstig hud og pigge.
Erin Fitzgerald/Tyler Keillor
En afstøbning af et kranie fra Pegomastax africanus modelleret op med kunstig hud og pigge.

En ny, lillebitte dinosaur med vampyragtige hugtænder, der åd ... planter?

Det er resultatet af en ny undersøgelse af Pegomastax africanus, en 0,6 m lang heterodontosaur, der levede for omkring 200 millioner år siden.

Heterodontosaurer er en gruppe små dinosaurer med hugtænder, som "rendte rundt mellem benene på andre dinosaurer i begyndelsen af dinosaur-æraen", siger forfatteren til undersøgelsen, Paul Sereno, der er NG-støttet forsker.

Med sin "pels" af pindsvineagtige pigge og sit stumpe, papegøjeagtige næb lignede P. africanus nærmest en "løjerlig lille fugl", siger Paul Sereno, der er palæontolog på University of Chicago i USA.

Men dens hugtænder, mener Paul Sereno, mindede mere om de griselignende navlesvin eller vanddværghjorte, som er nutidige, planteædende pattedyr, der bruger deres tænder til at forsvare sig og skaffe føde med.

Arten, tilføjer han, har levet i skovområder langs floder i det sydlige Afrika omkring det tidspunkt, hvor superkontinentet Pangæa lige var begyndt at dele sig i de nordlige og sydlige landmasser.

Rekonstruerede kæbe og tænder

Mens han var ved at forberede en omfattende analyse af de ret ukendte heterodontosaurer, identificerede Paul Sereno P. africanus blandt fossiler på Harvard University, som var blevet indsamlet i Sydafrika i 1960'erne.

For at finde ud af, hvad den nyopdagede dinosaur brugte sine spidse hugtænder til, sammenføjede Paul Sereno kæbe og tænder fra P. africanus. Derefter sammenlignede han rekonstruktionen med kæber og tænder fra både kødædende dinosaurer og nutidige, planteædende pattedyr med hugtænder.

Paul Sereno opdagede, at P. africanus' hugtænder mindede meget om hugtænderne hos vanddværghjorte og navlesvin, som bruger deres hugtænder til at forsvare sig med og til at konkurrere om mager, siger han.

Teorien underbygges af mikroskopundersøgelser af emaljen på P. africanus' hugtænder, som viste slid og brud, der kunne stamme fra kampe med rivaler.

Forskeren mener desuden, at kindtænderne i P. africanus' over- og underkæbe fungerede som selvslibende sakse, der var beregnede til at findele planteføde. Detaljerne kan læses i undersøgelsen, der blev offentliggjort onsdag i onlinemagasinet ZooKeys.

Pegomastax africanus forud for sin tid

Det er ikke "så bemærkelsesværdigt" at finde en ny art heterodontosaur, siger Hans-Dieter Sues, hvirveldyrpalæontolog på National Museum of Natural History i Washington D.C., via e-mail.

"Men [Serenos] omfattende analyse af hele denne gruppe af sære, små dinosaurer er et banebrydende stykke arbejde," siger Hans-Dieter Sues, der ikke selv har medvirket i undersøgelsen.

Hans-Dieter Sues er især imponeret over, at Paul Sereno "fandt ud af, hvordan disse dinosaurer tyggede deres føde, hvilket er med til at give en forståelse af deres ejendommelige kindtænder".

Derudover afslørede undersøgelsen, at P. africanus' avancerede kæbestruktur var forud for sin tid, bemærker Paul Sereno. Den form for strukturer udviklede sig igen hos pattedyr millioner af år senere.

Hvis dinosauren, der var på størrelse med en tamkat, levede i dag, spøger han, "ville den være et fint kæledyr, forudsat man kunne træne den op til ikke at bide".

Tilmeld nyhedsbrev

Gratis nyhedsbrev fra National Geographic.

Tilmeld og modtag hver uge:

  • De flotteste billeder
  • De bedste artikler
  • Ugens quiz

Fotokonkurrence: Deltag her

Deltag i National Geographics månedlige fotokonkurrence her. Vinderen får sit billede offentliggjort i magasinet. Temaet er Mennesker.

Nyt nummer: Det Hellige Land

Abonnement: Paul Salopek er nået til Mellemøsten på sin 7 år lange rejse, som følger vores forfædres vandring ud af Afrika. Læs hans beretning fra Det Hellige Land.

Illustreret Videnskab
Historie
National Geographic

Copyright © 2009 Bonnier Publications