Sensationelt fund: Jørn Hurum finder marine øgles kranie

Den norske palæontolog Jørn Hurum og hans forskerhold har sensationelt fundet kraniet til en Colymbosaur – en marine øgle fra Juratiden. Læs mere om det og se en video, hvor Jørn Hurum fortæller om fossilfund i Svalbard.

Raúl Martin

Hvor klog kan en 5 m lang svaneøgle med et kun 20 cm langt hoved have været? Det er ikke til at vide, idet denne Colymbosaur, som forskerne gav kælenavnet "Britney", uddøde for 150 millioner år siden.

Da den norske palæontolog Jørn Hurum og hans forskerhold i august i år fandt en Colymbosaur – en art Plesiosaur – på Spitsbergen i Norge, var det intet mindre end en sensation, at de også fandt kraniet til dette havlevende krybdyr fra Juratiden. Det er nemlig første gang, at man har kunnet matche kroppen fra en Colymbosaur med dens hoved.

Svalbard gemmer på en af verdens største forekomster af marine øgler. Gennem 8 år har det norsk­ledede forskerhold udgravet fossilfundene, bl.a. med støtte fra National Geographic.

Ud over "Britney" har de fundet to nye arter fiskeøgler, tre nye arter svaneøgler, en ny art Pliosaur og meget mere. I den netop offentliggjorte videnskabelige rapport fra udgravningerne beskriver forskerne også for første gang nogensinde det nordlige økosystem i detaljer­ under overgangen mellem perioderne Jura og Kridt.

De fleste kendte forekomster fra den tid er fra varmere strøg i England og Tyskland, så det giver en enestående ny indsigt i, hvordan verden så ud for disse havuhyrer fra nord.

Video: Jørn Hurum fortæller om fossilfund i Svalbard

Fotokonkurrence: Deltag her

Deltag i National Geographics månedlige fotokonkurrence her. Vinderen får sit billede offentliggjort i magasinet.

Nyt blad: Før Stonehenge

Abonnement: I blad nr. 8 / 2014 kan du læse om et nyt fund på Orkneyøerne, der har forbløffet arkæologerne.

Tilmeld nyhedsbrev

Gratis nyhedsbrev fra National Geographic.

Tilmeld og modtag hver uge:

  • De flotteste billeder
  • De bedste artikler
  • Ugens quiz

Illustreret Videnskab
Historie
National Geographic

Copyright © 2009 Bonnier Publications