Vikinger plyndrede britiske klostre

I maj 2011 stødte amatørarkæolog Peter Freese med sin metaldetektor på stumper af en hul genstand ved Großen­wiehe nær Flensborg i Slesvig-Holsten. Genstanden er af forgyldt sølv, har kunstfærdige dyreafbildninger, og spidsen er prydet med et indlagt anglo-irsk kors af jern.

Fundet af denne “hætte”, der er dobbelt så stor som et fingerbøl og efter al sandsynlighed har siddet på en bispestav, er det første bevis på, at vikinger fra det sydlige Jylland deltog i røvertogter til England.

“Vi er aldrig tidligere stødt på sådan noget i vores område,” siger den slesvigske arkæolog Martin Segschneider. Korset hjalp forskerne med at placere fundet. Det stammer fra slutningen af det 8. århundrede, hvor den første bølge af vikingetogter til de britiske øer fandt sted.

I 793 overfaldt de klosteret Lindisfarne i Northumbria og siden klostre fra Sydengland til Hebriderne. Røvergodset var mest kirkelige genstande af ædelmetal, som bragte anseelse og velstand på hjemmefronten.