Sidste chance for at dykke ned til Titanic?

100 år efter Titanics forlis kan turister nu tage på dykkertur ned til det legendariske vrag, men nogle eksperter mener, at "hvilestedet" skal have lov til at være i fred.

H.M.S. Titanics rustne forstavn.
Emory Kristof
H.M.S. Titanics rustne forstavn.

I anledning af jubilæet vil en dybhavs-dykkerekspedition give turister mulighed for at se R.M.S. Titanic 100 år efter, at det legendariske skib sank ned på bunden af den iskolde Nordatlant.

Som led i et to ugers krydstogt til 340.000 kr. vil to turister sammen med yderligere en passager og en pilot få lov til at blive presset ind i en lille, russisk MIR-miniubåd, der er under 2,1 m bred. Turen ned til Titanics hvilested tager ca. to en halv time, og alt i alt tager hele dykket omkring otte til 10 timer.

"Jeg tror, at en af de ting, der fascinerer folk, er den direkte forbindelse til et næsten mytologisk begreb inden for skibsfart, Titanic," siger Rob McCallum fra Deep Ocean Expeditions, der har eneret til at arrangere dyk til Titanic.

"At være i stand til at tage ned og se det i virkeligheden og hylde det, hvis man har lyst, er en utrolig del af denne ekspedition."

Første Titanic-dyk siden 2005

Sommeren 2012 bliver den første sæson siden 2005, hvor Deep Ocean Expeditions kan tage folk med ned til Titanic, og måske bliver det også den sidste.

"Af flere forskellige grunde er det de sidste dyk, Deep Ocean Expeditions foretager til Titanic," siger Rob McCallum, hvis firma begyndte at dykke ned til Titanic i 1998. Dykkerfirmaet fragter også turister ned til vraget af Bismarck, til Nordpolen, hydrotermiske åbninger på havbunden og andre ekstreme steder.

"Vores forsyningsskib skal snart på pension, og miniubådene skal tilbage i statens tjeneste."

Visse historikere og andre taler samtidig imod turistdyk ned til vraget, fordi det undersøiske sted er truet af plyndring, henkastning af affald og dårligt kontrollerede adgangsforhold.

Edward Kamuda, der er præsident for Titanic Historical Society, siger således, at han helst så, at denne sommers ekspeditioner slet ikke blev gennemført.

Viet på Titanic

"For os er det et hvilested. Hvorfor forstyrre det yderligere?" siger han. "Et par tog ned og blev viet på stedet. Der vil være krydstogtskibe, som tager derud i anledning af jubilæet, og der vil blive drukket champagne og den slags."

"Er det en passende måde at mindes skibets forlis og tabet af alle disse liv på?"

Nyt blad: Er vi alene?

Abonnement: I blad nr. 7 / 2014 kan du læse om jagten på liv uden for jorden. Et af menneskehedens ældste spørgsmål bliver måske besvaret i vores levetid.

Fotokonkurrence: Deltag her

Deltag i National Geographics månedlige fotokonkurrence her. Vinderen får sit billede offentliggjort i magasinet.

Tilmeld nyhedsbrev

Gratis nyhedsbrev fra National Geographic.

Tilmeld og modtag hver uge:

  • De flotteste billeder
  • De bedste artikler
  • Ugens quiz