Det er ikke mange, der kan finde på at udbløde et 2000 år gammelt artefakt, overhælde det med kemikalier og sætte det ned i grus. Men det er, hvad hortonom Elaine Solowey gør med frø, som er fundet ved Masada i Israel. Masada er en fæstning på toppen af en klippe, hvor romerne i år 73 belejrede 960 jøder, som siges næsten alle at have begået selvmord frem for at overgive sig.
Indtil videre har ét af frøene spiret: en daddelpalme, der kaldes Methusalem. Det er godt nyt for madelskere, for efter hvad Plinius Den Ældre skrev i 1. århundrede e.Kr., er oldtidsdadler fra Judæa de sødeste. Men både disse træer og andre afgrøder forsvandt, da jøderne forsvandt fra området; ved korstogene var palmerne væk. Methusalem vil blomstre omkring 2012 og afsløre, om det er en hunplante, som kan bære frugt. Elaine Solowey krydser fingre.
For ca. 2000 år siden producerede en palme frugt. I 1963-65 fandt arkæologer fra Israel frø af dadler i en israelsk udgravning. Frøene blev gemt væk.I 2005 forsøgte forskere at give frøene nyt liv. Et af dem spirer.
Alt tørrer ud efter 2000 år i en ørken. De fleste frø vil blive til en grødet masse efter så lang tid.
De gamle frø kan have brug for en saltvandsindsprøjtning med plantehormoner for at kunne gro.
Alle frø kan nære en ung plante, men næringsstofferne mister med tiden værdien.
Steril jord og en urtepotte giver frøet en ren start.
Hold godt øje med sygdomme, der er frembragt af insekter.
En palme kan ikke blive stor i en potte.
Verdens største sejlskib nogen sinde hed France II. Handelsskibet blev søsat i Bordeaux i 1912.
Dyr: Se her, hvad DU kan gøre for at hjælpe Borneos udrydningstruede orangutanger.