National Geographic fotograf Wes C. Skiles omkom mens han filmede under vandet i havet ud for Floridas kyst.
Et af Skiles’ billeder er på forsiden af National Geographics augustnummer. Billedet er fra en ekspedition på Bahamas, hvor Skiles fotograferede de såkaldte blå huller – et system af huler og jordfaldshuller på land, hvor saltvand trænger ind i bunden, og ferskvand kommer ind fra oven.
Ansvarshavende chefredaktør på National Geographic Magazine, Chris Johns, siger at Skiles var en “sand eventyrer og vidunderlig ånd".
“Wes Skiles’ undervandsfotografering og –filmoptagelser, samt hans eventyrlyst lå på et uovertruffet niveau. Det var en ære at arbejde sammen med ham.”
Politiet i Palm Beach, Florida, undersøger nu Skiles’ død, som hændte på en videnskabelig forskningsekspedition.
“Wes var en bjørn af en mand men med et blødt hjerte,” siger Kurt Mutchler, der er National Geographics administrerende fotoredaktør.
“Han elskede at arbejde for bladet, og vi elskede at have ham. For nylig fortalte han mig, at hans mor konstant var efter ham for at han skulle arbejde mere for os. Vi kommer til at savne ham,” siger Mutchler.
Deltag i National Geographics månedlige fotokonkurrence her. Vinderen får sit billede offentliggjort i magasinet.
Følg blandt andet en ekspedition til toppen af K2 og find ud af hvorfor hunde er så forskellige.
Se denne fantastiske time-lapse video fra Yosemite National Park i USA.
Vind VIP-billetter til åbningen af NG-fotograf Steve McCurrys fotoudstilling i Øksnehallen i København.
Historien rummer mange eksempler på, at selv store mænd og kvinder kan blive overset.
Klædt på til foråret? Få styr på vejret med en vejrstation og et abonnement.