Kort i verdensklasse

National Geographics landkort har ry for at være nogle af de bedste, man kan få. De betagende og detaljerede kort byder hele verden indenfor på væggene i private hjem, klasseværelser og præsidentkontorer. Og bag hvert kort ligger et landskab af engagement og historie. Det flotte verdenskort er skabt på baggrund af den nyeste teknik og med utrolig hensyn til detaljen, som er kendetegnet for alle National Geographics kort. I kortets hjørner er der indsat mindre kort, der viser vegetation, arealanvendelse og befolkningstæthed i de forskellige egne af kloden.

NG’s verdenskort gør brug af den såkaldte Winkel tripel-projektion, der reducerer forvrængningen af landområder nær polerne – dette er ellers kartografers evigt tilbagevendende problem: Hvordan gengiver man Jordens kuglerunde form på et fladt stykke papir? Den eneste måde at gengive Jordens form korrekt på er med en globus – her er størrelsesforholdet det eneste, der ændrer sig. Den relative afstand mellem punkter, vinkler, former og arealer kan alle gengives uden forvrængning på en globus. Men på grund af globussens form kan hele jordkloden ikke ses på én gang – og den er heller ikke så praktisk at måle på, arkivere eller have med i lommen. Her er flade landkort mere velegnede.

Men samtlige måder at fremstille Jorden på i flad udgave giver forvrængninger. Kartografer kan benytte sig af utallige metoder for at komme omkring dette problem, men det er uundgåeligt, at kontinenter og oceaner bliver strakt ud, presset sammen eller skåret over. For at minimere denne forvrængning kan kartografer nøjes med at undersøge sektioner af jordkloden. På den måde bliver de dele, man kortlægger, projiceret mere naturtro over på papir.

Adskillige medarbejdere fra NG’s kortafdeling i Washington har været med i fremstillingen af det nye verdenskort. Bl.a. en designer, en produktionskartograf, en GIS (geografisk informations system)-kartograf og en kortredaktør. Og på den danske redaktion er kortet blevet grundigt bearbejdet, og der lagt et stort arbejde i at oversætte navne på byer, floder, øer m.m. efter gængs praksis.

Landkort har altid været en hjertesag for National Geographic Society, der har fortalt verdens historie gennem kort i næsten et århundrede. NG’s kort er respekterede og værdsatte, fordi de repræsenterer noget af det mest præcise, tidssvarende og ambitiøse kartografiske materiale overhovedet.

National Geographic Society var kun 27 år gammelt, da selskabet dannede sin egen kartografiske afdeling i 1915, og siden har afdelingen stået bag et overflødighedshorn af kortsider og tillægskort til magasinet, atlasser, globusser, vægkort og rejsekort – alt sammen produceret med øje for detaljeret nøjagtighed, teknisk overlegenhed og et visuelt smukt udseende.

I 1998 uddelte National Geographic Society 110.000 verdenskort til skoler i USA og Canada. Med på bagsiden af det opdaterede politiske kort var NG’s første satellitkort over verden, der viste skyfrie kontinenter og oceaner med fotografisk præcision. Sådanne teknologiske hjælpemidler fandtes ikke, da kortafdelingens første kort, Den vestlige krigsskueplads, blev skabt i 1918. Kortet var omhyggeligt udført med pen og blæk og viste de kampberedte landsbyer i Frankrig og Belgien i første verdenskrigs sidste stadier.

Under anden verdenskrig forsynede National Geographic Society USA’s og de allieredes militær med over en million kort og var således til stor hjælp under planlægningen af militære aktioner. Desuden bragte magasinet et nyt, politisk kort over Europa næsten hver måned, efterhånden som krigens slagmarker flyttede sig (fortsættes) og nye grænser opstod.

Også i de højeste cirkler spillede NG’s kort en vigtig rolle. To uger efter angrebet på Pearl Harbor i 1941 blev en sekretær for USA’s præsident Franklin D. Roosevelt sendt til National Geographic Societys hovedkvarter et par gader fra Det Hvide Hus i Washington, for præsidenten manglede et kort, der var detaljeret nok til at vise en by nær Singapore, der var under japansk angreb.

Senere samme eftermiddag dristede magasinets chefredaktør Gilbert H. Grosvenor sig til at sende et helt kabinet fuldt af National Geographics kort monteret på ruller til præsidenten i Det Hvide Hus. Inden for en time havde Roosevelt fået kabinettet skruet op på væggen og kunne nu – på bedste klasseværelses-manér, men stadig siddende ved sit skrivebord – trække hvilken som helst afkrog af verden ned og studere den. Det blev starten på en tradition, hvor hver ny præsident i Det Hvide Hus får overrakt et opdateret kabinet med rullede kort fra National Geographic.

I juni 2009 fik præsident Barack Obama således sit kabinet, der også indeholdt en indrammet plakatversion af selvsamme verdenskort, der følger med dette nummer, og som nu hænger på væggen i Det Ovale Kontor.