Vinter-OL i omstridt område i Rusland

Vinter-OL bliver afholdt i Rusland i februar 2014, men bag de sportslige idealer lurer utilfredsheden over diskrimination, miljøødelæggelse og magtmisbrug.

Vinter-OL i Rusland i februar 2014 år er kulminationen på alt, hvad Vladimir Putin har opnået som russisk statsleder. Men bag overfladen på det dyreste OL nogensinde ulmer uroen.

Undertrykkelse og oprør

Legene i Sotji ved Sortehavskysten løber af stablen i kølvandet af en ny diskrimerende lov mod homoseksuelle, krigen mod Georgien og på skuepladsen for noget, mange betegner som et folkemord på tjerkesserne. Flere af naborepublikkerne oplever desuden vedvarende islamiske oprør, og i Abkhasien, der ligger bare 3 km fra OL-skiløjperne, har terrororganisation Kaukasus-emiratet i juli 2013 opfordret sine tilhængere til at sørge for, at der ikke bliver noget OL.

Påstande om korruption florerer i vide kredse, høje temperaturer truer det snefald, som er nødvendigt, for at konkurrencerne kan gennemføres, og aktivister har opfordret til boykot af legene.

Kosakmilitsen patruljerer igen

Vladimir Putin har svaret igen ved at forbyde protestaktioner og massemøder i Sotji under legene og bringe den ældgamle, frygtede kosakmilits – som traditionelt ikke begrænser sig til at operere inden for lovens grænser – til live igen.

Vil det lykkes Putin at gøre vinterlegene til en magtdemonstration over et land på vej mod fordums styrke, eller vil politiske protester i og uden for landet overskygge begejstringen over de atletiske præstationer?

Læs mere

Kom med bag om magtens facade i den fulde artikel om det kontroversielle russiske vinter-OL.

Når du klikker på download-knappen, bliver du bedt om at logge ind. Hvis ikke du allerede er registreret som medlem af natgeo.dk, bliver du bedt om at oprette en profil. Det tager et minut og er ganske gratis.

Måske er du interesseret i ...

Læs også