Kung-fu skolerne

Skolerne er fyldt med drenge – og i stigende grad piger – fra alle provinser og sociale klasser fra fem år og op til sidst i 20’erne. Nogle kommer med en drøm om at blive filmstjerner eller berømte kickboksere. Andre for at lære teknikker, som kan sikre dem et godt job i militæret, politiet eller i private vagtværn. Og så er der dem, der bliver sendt hertil af deres forældre for at lære disciplin og hårdt arbejde.

6. oktober 2010

Skolerne er fyldt med drenge – og i stigende grad piger – fra alle provinser og sociale klasser fra fem år og op til sidst i 20’erne. Nogle kommer med en drøm om at blive filmstjerner eller berømte kickboksere. Andre for at lære teknikker, som kan sikre dem et godt job i militæret, politiet eller i private vagtværn. Og så er der dem, der bliver sendt hertil af deres forældre for at lære disciplin og hårdt arbejde.

Seks dage om ugen, 11 måneder om året myldrer skolerne af liv lige fra daggry, når store hærskarer af elever klædt i ens træningsdragter begynder øvelserne. Her står hundreder og atter hundreder af børn, der vel at mærke alle er født i det nye Kina, på rad og række og træner kung-fu. De har blikket rettet lige frem og ryggen ranket, mens de bokser og sparker i takt, og deres stemmer bryder stilheden, når de gentager instruktørernes kampråb.

Et par dage før Hu Zhengsheng besøger sin mesters dødsleje, får han et telefonopkald, som mange kung-fu-udøvere drømmer om hele livet. En filmproducer fra Hongkong tilbyder ham en hovedrolle. Det er ikke svært at gætte hvorfor. For Hu Zhengsheng udstråler en selvsikkerhed, som han har erhvervet gennem mange års fysiske og mentale udfordringer. Alligevel er han usikker på tilbuddet. Han har svært ved at forlige sig med, at kung-fu som regel bliver fremstillet som et sanseløst voldsorgie, der helt overser disciplinens vigtige grundprincipper om moral og respekt for modstanderen. Han er også bange for, at Yang Guiwus andre disciple skal miste respekten for ham. Og han er også bekymret for berømmelsens bagside. Hans mester indskærpede jo, hvordan han skulle blive ved med at være ydmyg, selv om han efterhånden blev den bedste blandt eleverne. Ydmygheden sejrer over hovmodet, prædikede mester Yang Guiwu. Hovmodet bringer mennesket til fald.

På den anden side vil filmrollen kunne skaffe Hu Zhengshengs egen lille kung-fu-skole omtale og en bedre økonomi. Han grundlagde skolen for otte år siden, med sin mesters velsignelse, i nogle betonbygninger uden for Dengfeng. Og i modsætning til de store kung-fu-akademier, som lægger vægt på akrobatik og kickboksning, underviser Hu Zhengsheng sine 200 drenge og nogle få piger i den traditionelle Shaolin-kung-fu, som han selv har lært af Yang Guiwu.

Kampen er imidlertid ikke den vigtigste lære i kung-fu, forklarer Hu Zhengsheng. Han koncentrerer sig om ære. De færdigheder, han lærer sine elever, er kædet sammen med en høj grad af ansvarlighed. Den enkelte elev skal være respektfuld og villig til at “sluge sin bitterhed”, ligesom eleven skal håndtere modgang og bruge det til at disciplinere sin vilje og personlighed.

Måske er du interesseret i ...

Læs også