Faldskærmsudspringeren Felix Baumgartner

Felix Baumgartner er den første til at bryde gennem lydmuren ved bare at lade sig falde. I oktober 2012 løftede en ballon ham op i stratosfæren. Han sprang og faldt 36,3 km – som er rekord for et faldskærmsudspring – og nåede en hastighed på 1356 km/t.

20. juni 2013 af Marc Silver

Der er dem, der siger, at det, du gjorde, var et stunt.

Hvem siger det?!

Du var sponsoreret af Red Bull. Og et spring fra 36,3 km virker som et stunt.

Jeg kan ikke lide ordet "stunt". Men hvad er et stunt? Et forsøg på at gøre noget, der er ekstremt risikabelt. Det kræver planlægning. Sikkerheden er i top. Det samme gælder her.

Hvis det ikke er et stunt, hvad lærte du så?

Vi beviste, at man kan overleve i stor højde, vi afprøvede fremtidens rumdragter. NASA er interesseret i data om, hvad der sker, hvis et menneske bryder lydmuren.

Var du nervøs?

Jeg var ikke bange. Jeg bad ikke til Gud. Jeg havde øvet mig. Det kunne se ud, som om vi tog en ekstraordinært stor risiko, men vi kom ikke bare ind fra gaden og sprang ud som helte. Vi iværksatte et omfattende program, vi havde et højdekammer, vi kom hele rumkapslen derind og lavede forsøg der. Man er nødt til at stole på sine holdkammerater og egne evner.

Hvordan er det at være oppe i rummet?

Man forstår, hvor små vi er. Det var fantastisk at stå derude. Man er den eneste person i verden, som har det privilegium at være der. Samtidig ved man, at man kun har ilt til 10 minutter tilbage. Så man tager et skridt fremad, og så finder man ud af, om man kan flyve med lydens hastighed.

Var der noget fysisk ubehag?

Med ild ved man, at jo tættere man kommer, jo varmere og farligere bliver det. Man kan føle det, og man kan se det. Men [at være i rummet] gør ikke ondt, så længe man er beskyttet af sin rumdragt.

Hvad tænkte du på?

Til at begynde med føles det som at flyde. Farten øges. Man bevæger sig sindssygt hurtigt, men der er ingen referencepunkter, så man når aldrig at opfatte, hvor hurtigt man falder.

Måske er du interesseret i ...

Læs også