Tørstens tunge byrde

Hele samfund ville blive forvandlet, hvis de mange kvinder, der hver dag må vandre langt efter vand, havde en hane ved hånden.

En kvinde suger nærmest dråberne fra en hane i Kenya.
Lynn Johnson
En kvinde suger nærmest dråberne fra en hane i Kenya.

Aylito Binayos fødder kender bjerget. Selv klokken fire om morgenen kan hun i skæret fra stjernerne løbe ned ad klipperne til floden og klatre op ad det stejle bjerg igen til sin landsby med 23 liter vand på ryggen. Hun har taget turen tre gange om dagen i næsten hele sit 25 år lange liv. Det samme har de andre kvinder i landsbyen Foro, der ligger i Konso-distriktet i det sydvestlige Etiopien. Aylito Binayo gik ud af skolen, da hun var otte år, bl.a. fordi hun skulle hjælpe sin mor med at hente vand i Toiro-floden. Vandet er beskidt og farligt fortsætter, bliver der mindre vand i den engang så mægtige flod. Toiro er den eneste kilde til vand, Foro nogensinde har haft adgang til.

Aylito Binayos liv handler primært om at hente vand. Hun skal også hjælpe sin mand med at dyrke kassava og bønner, samle græs til deres geder, tørre korn og få det malet til mel, lave mad, holde familiens indhegnede bebo-elsesområde rent og passe sine tre små sønner. Men ingen af disse pligter er nær så vigtige eller krævende som de omtrent otte timer, hun hver dag bruger på at hente vand.

Kvinder fra det nordlige Kenya bruger op til fem timer om dagen på at slæbe tunge vanddunke fyldt med grumset vand. En langvarig tørke har udløst en vandkrise i det i forvejen knastørre område.

I de rige lande åbner folk for en hane, og ud strømmer kaskader af rent vand. Men på verdensplan er der næsten 900 millioner mennesker, som ikke har adgang til rent vand. Og 2,5 milliarder har ikke mulighed for at skaffe sig forsvarligt af med deres ekskrementer. Mange besørger på den bare jord eller i nærheden af de floder, hvis vand de drikker. Beskidt vand og mangel på toiletter og ordentlig hygiejne koster årligt 3,3 millioner mennesker livet, hvoraf de fleste er børn under fem år. I det sydlige Etiopien og det nordlige Kenya har selv beskidt vand i de seneste år været en mangelvare.

De steder, hvor der er størst mangel på rent vand, er det næsten altid kvindernes opgave at hente det. I Konso henter mændene kun vand de første par uger efter en børnefødsel. Små drenge henter vand, men kun indtil de er syv- otte år gamle. Denne praksis håndhæves med stor nidkærhed af både mænd og kvinder. “Hvis drengene er ældre, sladrer folk om, at kvinden er doven,” siger Aylito Binayo. I Konso er en kvindes gode ry lig med hårdt arbejde, fortæller hun. “Hvis jeg sidder derhjemme uden at lave noget, er der ingen, som kan lide mig. Men hvis jeg løber op og ned ad bjerget efter vand, siger de, at jeg er en klog, hårdtarbejdende kvinde.”

I mange udviklingslande betyder manglen på vand, at kvinderne ender i en ond cirkel. Nogle af kvinderne i Foro går ned til floden fem gange om dagen, men en eller to af turene kunne undværes, hvis ikke de skulle bruge vand til at lave et øllignende hjemmebryg til deres mænd. Da jeg besøger Foro første gang, sidder der omkring 60 mænd i skyggen og drikker og snakker, selv om det er midt på formiddagen. “Kvinderne har ikke ét ledigt øjeblik, hvor de kan sætte sig ned og hvile sig,” siger Aylito Binayo.

En varm eftermiddag går jeg med hende ned til floden bevæbnet med en tom vanddunk. Stien er stejl og nogle steder glat. Vi klatrer nedad over store klippestykker og mellem kaktus og tornebuske. 50 minutter tager det at nå ned til vandet, som kun på visse tider af året kan kaldes en flod. Lige nu består den af en stribe sorte, mudrede vandhuller. Flodbredden flyder med afføring fra æsler og køer. Der er ca. 40 andre mennesker hernede, så Aylito Binayo beslutter at gå lidt op ad floden, hvor ventetiden måske er knap så lang. Den unge kvinde tager som regel sin første tur ned til floden, før det bliver lyst. Imens passer hendes fireårige søn Kumacho sine yngre brødre.

Vi går videre, og 10 minutter senere finder Aylito Binayo et godt sted ved et vandhul. Nogle børn løber rundt og hvirvler mudder og vand op med fødderne. “Vær søde ikke at springe sådan rundt,” beder Aylito Binayo. “Det gør vandet mere beskidt.” Et æsel går ud i den pøl, der løber videre ned til Aylito Binayos vandhul. Da dyret er færdigt med at drikke, skovler kvinderne ved pølen noget af det grumsede vand ned til Aylito Binayo, som skælder ud. Efter en halv time bliver det hendes tur. Hun tager sin første dunk, men så kommer der endnu et æsel. Aylito Binayo skæ­rer en grimasse. Hun har ikke tid til at vente længere. Efter en time har hun fyldt to vanddunke. En til sig selv og en til mig. Min spændes på ryggen med en læderrem, mens Aylito Binayo selv bruger et groft reb.

Alligevel skærer læderet sig ned i mine skuldre. Plasticdunken er fyldt til randen, og dens 23 kg banker mod min ryg, når jeg går. Halvvejs oppe, på det stejleste stykke af stien, kan jeg ikke mere og må bytte dunk med en ca. otteårig pige, som bærer på en dunk, der er halvt så stor som min. Omkring 10 minutter fra toppen bliver det også for meget for hende, og Aylito Binayo overtager hendes dunk. Hun sender os et misbilligende blik og fortsætter op ad bjerget med knap 45 liter vand på ryggen.

“Allerede når vi bliver født, ved vi, at vi får et hårdt liv,” fortæller Aylito Binayo, mens hun sidder uden for en hytte. Foran hende ligger noget kassava, som hun er ved at tørre på et gedeskind, og i hendes favn sidder Kumacho. “Sådan er kulturen her i Konso, og sådan har den været i umindelige tider.” Aylito Binayo har aldrig sat spørgsmålstegn ved sit liv og aldrig forven-
tet noget andet. Men nu kommer der snart til at ske forandringer.

Tilmeld nyhedsbrev

Gratis nyhedsbrev fra National Geographic.

Tilmeld og modtag hver uge:

  • De flotteste billeder
  • De bedste artikler
  • Ugens quiz

Fotokonkurrence: Deltag her

Deltag i National Geographics månedlige fotokonkurrence her. Vinderen får sit billede offentliggjort i magasinet. Temaet er Aften- og nattebilleder.

Nyt blad: Roms gale kejser

Abonnement: I blad nr. 9 / 2014 kan du læse om Kejser Nero, der dræbte to af sine koner og muligvis sin egen mor. Men var han virkelig så slem?

Illustreret Videnskab
Historie
National Geographic

Copyright © 2009 Bonnier Publications