Det må du ikke sige

Tyrkiet vil gerne være medlem af EU. Men EU har mange krav, herunder en reform af Tyrkiets injurielove, som gør det strafbart at bespotte alt, hvad der er tyrkisk, en offentlig person eller Tyrkiets grundlægger, Kemal Atatürk. Tyrkiet forsøger at efterkomme EU’s krav. F.eks. er det ikke længere ulovligt at bespotte alt tyrkisk, men man må dog ikke kritisere republikken. Og nu skal justitsministeren også først godkende alle an­klager. Men EU har endnu ikke godkendt de nye tiltag.

Injurielove har eksisteret siden det gamle Rom og fungerer i dag som et politisk værktøj. I Thailand truede regeringen med et sagsanlæg mod dem, der havde lagt en videosekvens på internettet, der viste kongen som en abe. Videoen blev hurtigt taget af.

I sagen om Muhammed-tegningerne i Danmark blev afsenderen anmeldt for racisme og blasfemi. Rigsadvokaten har valgt ikke at rejse tiltale.

Injurielove har gennem tiden lagt en dæmper på den offentlige debat verden over. Her er en stribe eksempler:

"Terrorismens skole"
Egypten (2006)
Studerende Abdel Kareem Soliman fornærmer sin skole, islam og Egyptens præsident.
Resultat: Fire års fængsel.

"Buuh"
Frankrig (1960’erne).
En tilskuer råber af Charles de Gaulle.
Resultat: Anholdelse.

"Ren svindel: De kristnes jul"
Norge (1912).
En redaktør bruger ovenstående titel i sit magasin.
Resultat: En bøde på 10 kr.

"Den fede mand"
Filippinerne (2004).
Præsidentens mand kaldes “den fede ægtemand”.
Resultat: En retssag om erstatning, som dog senere bliver droppet.

"Forbindelse til narkotrafik"
Spanien (1995).
En avis forbinder Marokkos kong Hassan II med en kongelig ejet lastbil med 5 ton hash. En lov fra Franco-tiden giver kongen ret til at søge erstatning for anklagen.
Resultat: Tre spanske retsinstanser giver ham medhold. En appelsag ligger nu ved en europæisk domstol.

"Fejt"
Chile (2001) En ekspert kritiserer landets retssystem på tv.
Resultat: En bøde på 2300 kr.
Straffen suspenderes. Tiltalen droppes. Chile reformerer sine injurielove.

"Skvat"
Zambia (1994)
En tidligere minister citeres for at fornærme præsidenten.
Resultat: Journalisterne arresteres.

"Selvfølgelig kalder jeg det folkemord."
Tyrkiet (2006) I et interview med Reuters udtaler journalist Hrant Dink sig således om Det Osmanniske Rige, der dræbte op til 1,5 millioner armenere.
Resultat: Han bliver myrdet, mens han står tiltalt for at fornærme tyrkerne.