Bangladesh har et hav af udfordringer

Nok er vi som syv milliarder fnug på Jordens overflade, men i Bangladesh kan det nogle gange føles, som om halvdelen af menneskeheden er presset sammen på et område, der svarer til tre gange Danmarks størrelse.

Hovedstaden Dhaka er så overbefolket, at samtlige parker og stier er indtaget af hjemløse. Slentrer man en tur i den tidlige morgendis, må man løbe spidsrod mellem interimistiske senge og sovende børn. Senere rammes byens dampende gader og stræder af et kaos af 15 millioner mennesker, der næsten alle sidder fast i trafikken.

Midt i al denne larm og tumult opererer en lille hær af bengalske tiggere, grønthandlere, popcornsælgere, rickshawførere og nipshandlere, der strømmer gennem byen som vragdele i en stormflod. Landskabet udenom er en vidtstrakt, våd flod­slet­te med enkelte frodige og flade, grønne landområder – alle tæt pakket med mennesker. Selv ude på landet er det umuligt at finde en ensom plet. I Bangladesh er der ingen øde veje.

Det burde ikke komme bag på os. Bangladesh er trods alt et af verdens tættest befolkede lande. Det har flere indbyggere end det geografisk langt større Rusland. Matematisk set er det helt umuligt for én person af befolkningens 164 millioner at være helt alene. Det er noget, der kræver tilvænning.