Afghanistans genetiske korsvej

National Geographics Genographic Project har iværksat et banebrydende dna-studie af Afghanistans fire største etniske grupper – hazarere, pashtuner, tadsjikere og usbekere.

Thomas J. Abercrombie

Geografi og historie har formet det afghanske folks særegne genetiske arv. Den arabiske invasion i det 7. århundrede var en af mange begivenheder, der har efterladt uudslettelige spor i Afghanistan.

01.10.2012

Ældgamle handelsruter og imperier har skabt Afghanistans brogede etniske og sproglige kludetæppe. Men kan den historie også spores i befolkningen?

For at få svar har National Geographics Genographic Project iværksat et banebrydende studie af landets fire største etniske grupper – hazarere, pashtuner, tadsjikere og usbekere – ved hjælp af dna-prøver fra 27 provinser.

Det viste sig, at de fleste etniske afghanere har en fælles afstamning i yngre stenalder, da de første landbrugssamfund opstod. Dette folk begyndte først at blive mere genetisk varieret i bronzealderen, formentlig som følge af regionens tidligste bydannelser og senere som følge af nabofolks bevægelser.

Tilstrømningen af persere satte et genaftryk på tadsjikerne, mens mongolernes invasioner i 1200-tallet påvirkede hazarerne og usbekerne.

"Vi ved nu, at store kulturelle begivenheder og forhistoriens teknologiske fremskridt samt de senere folkevandringer og erobringer har sat målelige spor i afghanernes dna, som giver os en utrolig indsigt i denne befolknings oprindelse," siger Marc Haber fra The Genographic Project.