Solen – det pulserende hjerte i vores solsystem, der giver vores klode liv, lys og varme – er siden tidernes morgen blevet tilbedt som en gud i kulturer over hele verden.
I oldtidens Egypten tilbad man solguden Re og i Indien tilbad man Surya. Aztekerne og formentlig også mayaerne ofrede menneskehjerter fra toppen af deres pyramider for at styrke Solens gang over himlen.
I nordisk mytologi skabte guderne Solen af en glød og lagde den i en vogn, som gudinden Sol kørte hurtigt hen over himlen. I Babylonien tilbad man solguden Shamash, der også var gud for kunsten at læse varsler.
I dag ville astronomerne gerne mestre rumvejr-varslingens kunst. Det viser sig nemlig, at det ikke kun er uvejr på Jorden, der kan have en kraftig indvirkning på os. Det kan store solstorme – voldsomme geomagnetiske udladninger – også have.
I vores elektroniske tidsalder, hvor vi er så afhængige af strømforsyning, satellitbaseret kommunikation, GPS-navigation m.m., står vi i den helt nye situation, at super-solstorme kan få vores verden til at gå i sort, hvis vi ikke er forberedt.
"Vi prøver at forstå, hvordan rumvejret påvirker samfundet, og hvor slemt det kan blive," siger astrofysiker Karel Schrijver.
Læs mere om Solens storme, astronomernes udfordringer med at varsle dem i tide, og hvad det kan betyde for dig og mig. Klik på Download-knappen herunder.
Når du klikker på download-knappen bliver du bedt om at registrere dig som medlem af natgeo.dk.
Tag på mammut-jagt og find ud af om det er en god idé at genoplive uddøde arter.
Deltag i National Geographics månedlige fotokonkurrence her. Vinderen får sit billede offentliggjort i magasinet.
Bliv abonnent for 69 kr. og få en revolutionerende jakke imprægneret med nanopartikler.