I 1923 ankom ovenstående trofæhoved til et museum i Skotland. Man mente, at hovedet kom fra det vestlige Amazonas, hvor shuar-folket, også kaldet jivaro, lever. Folket troede, at en dræbt fjende stadig rummede en hævnersjæl, der kun kunne besejres ved at skrumpe den dødes hoved og afholde særlige ceremonier.
Sidst i 1800-tallet kom flere europæere til området, og disse hoveder, eller tsantsaer, blev populære souvenirs.
Tobias Houlton, der studerer retsmedicinsk kunst på det skotske Dundee University, har genskabt skrumpehovedets oprindelige ansigt (øverst - ansigtet til venstre). Ved at eksperimentere med shuar-folkets metoder på svin fandt han ud af, at brusk ikke krymper, hvilket resulterer i den opstoppernæse, der er typisk for tsantaer.
En sejrherre lagde et snit på fjendens afhuggede hoved og skrællede huden af kraniet. Dermed fik han en føjelig maske af hud og hår.
1. Varmebehandling Huden lå i blød i varmt vand, hvorpå det tilbageblevne fedt blev skrabet af. Snittet blev syet sammen, og varme sten lagt ind i hullet i halsen.
2. Ansigtsbehandling Så fulgte varmt sand, der skrumpede hovedet, mens det tørrede. Ansigtet blev smurt med kul og strøget med varme sten.
3. Kamptrofæ Hovedet var nu på størrelse med en stor næve. For at bevare det blev hovedet røget. Det blev båret om halsen i en snor.
Deltag i National Geographics månedlige fotokonkurrence her. Vinderen får sit billede offentliggjort i magasinet.
Følg blandt andet en ekspedition til toppen af K2 og find ud af hvorfor hunde er så forskellige.
Se denne fantastiske time-lapse video fra Yosemite National Park i USA.
Vind VIP-billetter til åbningen af NG-fotograf Steve McCurrys fotoudstilling i Øksnehallen i København.
Historien rummer mange eksempler på, at selv store mænd og kvinder kan blive overset.
Klædt på til foråret? Få styr på vejret med en vejrstation og et abonnement.