OL flød med prostitution og snyd

Antikkens OL, de græske lege, var et overflødighedshorn af prostitution, ofringer, doping ... og sportsudøvelse, der gik over i historien.

Nøgne ambitioner: Sportsudøvelse og underholdning blander sig med hinanden på en antik græsk vase.
Ace Stock Limited/Alamy
Nøgne ambitioner: Sportsudøvelse og underholdning blander sig med hinanden på en antik græsk vase.

Udover den rene, nøgne sportsudøvelse var de græske lege "en komplet, hedensk underholdningspakke" med prostitution, ofringer og endda doping, siger Tony Perrotet, forfatter til The Naked Olympics: The True Story of the Ancient Games.

Herefter fulgte et "antikkens Woodstock" med ikke-eksisterende toiletter, udbredt prostitution, brækkede knogler, dyreofringer og endog doping. Og så var der forresten også sport.

Historikeren talte med National Geographic News før De Olympiske Lege (OL) i 2004 i Athen. Hans beretninger giver stadig stof til eftertanke i dag, hvor OL i London er i fuld gang.

OL blev holdt hvert fjerde år fra 776 f.Kr. til 394 e.Kr., hvilket gjorde dem til den længstvarende tilbagevendende begivenhed i antikken. Hvad var hemmeligheden bag legenes holdbarhed?

Det var den rene og skære oplevelse. Sporten [var] en del af et storslået, altopslugende overflødighedshorn. OL var først og fremmest en religiøs begivenhed, der blev holdt på det helligste sted i antikkens verden. Det var omgivet af en utrolig atmosfære af tradition og højtid.

Og så var der alle de ydre ting, der fulgte i kølvandet på festen: de kunstneriske indslag, nye forfattere, nye malere, nye billedhuggere. Der var ildslugere, håndlæsere og prostituerede.

I dag holdes OL i hævd for deres ædle idealer inden for konkurrence, venskab og kultur. Finder vi de samme idealer i antikkens OL?

Vi har en meget sentimental opfattelse af oldtidens lege. Men dette romantiske billede med nobel optræden og ridderlighed blev i det store hele opfundet af victorianske lærde i 1800-tallet.

Det smukkeste ideal i antikken var muligvis det midlertidige forbud mod krig under legene, en hellig våbenstilstand, der gjorde, at rejsende kunne komme sikkert til legene. Men de gamle grækere var ikke så idealistiske, at de forsøgte at standse alle krige. De ville bare ikke have, at noget forstyrrede afviklingen af legene. Hvis man ønskede at føre krig på Sicilien, var våbenstilstanden ikke nogen hindring overhovedet.

Somme tider blev våbenstilstanden brudt. I 364 f.Kr. mistede de faste arrangører kontrollen med legene, fordi de var blevet involveret i politik. For at få hævn angreb legenes nye arrangører midt i en brydekamp. Det kom til åben kamp inde i helligdommen med bueskytter på templerne. Tilskuerne tog det som en oplevelse. De holdt op med at kigge på brydekampen og kiggede i stedet på slaget og gav deres bifald til kende, som om de krigende parter var modstanderhold i en sportsdyst.

Hvorfor konkurrerede atleterne nøgne?

Sandheden er, at ingen ved det. Ifølge én beretning begyndte det, da en løber tabte sit lændeklæde og snublede i det. Derefter tog alle deres lændeklæder af. Men gamle historikere har sporet det tilbage til indvielsesritualer, hvor unge mænd gik nøgne rundt og på en måde trådte ind i manddommen.

Vi ved, hvor stor en rolle nøgenhed spillede i den græske kultur. Det appellerede virkelig til grækernes forfængelighed og hang til at vise sig frem. Kun barbarer var bange for at vise deres kroppe. De nøgne atleter spankulerede frem og tilbage på stadion som påfugle. Digtere skrev med rystende hånd smukke hyldester til de unge mænds kroppe, hvis hud havde samme farve som brændt ler.

Men andre kulturer som f.eks. perserne og egypterne så med stor undren på disse græske mænd, der smurte hinanden ind i olie og vred sig i mudderet. De mente, at det fremmede seksuel degeneration.

Var homoseksualitet accepteret?

Grækerne ville ikke have forstået ordet. Et seksuelt forhold mellem to voksne mænd ville være blevet betragtet som helt og aldeles utilstedeligt. Men pæderasti var en naturlig del af den græske gymnastiksalskultur, og der var en masse mænd, der fungerede som faderlige vejledere for unge drenge. Det var socialt accepteret og blev betragtet som led i en drengs uddannelse, men det blev ikke diskuteret åbent.

Kvinder konkurrerede naturligvis ikke ved OL.

Det stemmer. Gifte [kvinder] havde ikke engang adgang til tilskuerpladserne, selv om unge kvinder og jomfruer blev lukket ind. Fædre tog deres døtre med til legene i håb om, at de ville blive gift med en af mestrene.

Prostitution var voldsomt udbredt. Kvinder blev bragt ind fra hele Middelhavsområdet. Det fortælles, at en prostitueret kunne tjene lige så mange penge på fem dage under OL, som hun kunne hele resten af året.

Men der var en særlig sportsbegivenhed for kvinder.

Ja, det var en slags parallel udgave af festlighederne. [Kvindernes] lege blev holdt ved Olympia og dedikeret til Zeus' hustru, Hera. De unge kvinder løb rundt i korte tunikaer med det højre bryst blottet som en hyldest til amazonernes krigerkvinder, en race af kvindelige superkrigere, som man mente, amputerede det højre bryst, så det ikke hindrede deres spydkastning.

I Sparta var der kvindelige brydere. Der er en rigtig god historie om en romersk senator, der kom rejsende langvejs fra for at se disse spartanske kvinder, der var berømte for deres skønhed og muskelstyrke. Han blev så opildnet, at han selv sprang ind i ringen. Historien melder ikke, om han vandt eller tabte, men vi må gå ud fra, at han havde det sjovt.

Hvor populære var de mandlige atleter?

De var så tæt, som man kunne komme på at være halvguder i de dødeliges verden. Man kunne høste ufattelig anseelse og velstand på en olympisk sejr. Man behøvede aldrig at arbejde igen.

Den officielle præmie til vinderen var en olivenkrans. Men hjembyen gav en bunker af penge, æresbevisninger som f.eks. pladser på første række i teatret, livslang pension, store kar med olivenolie, måske endda præsteskab. Ens navn gik i arv fra generation til generation. Man blev en del af det stof, som historien er gjort af.

Løb er den ældste sportsgren ved OL, men hvad med maraton?

Antikkens lege havde faktisk ikke et maraton. Fem-kilometeren dolichos var den længste løbedisciplin under de tidlige lege i antikken.

Maratonløbet er en victoriansk opfindelse, som bygger på en fortælling om Slaget ved Marathon. En kurer, Feidippies, som kæmpede i slaget, spurtede af sted fra slagmarken for at overbringe Athen nyheden om den græske sejr. Da han nåede frem, faldt han død om.

Den 42,3 km lange distance fra Marathon til Athen er omtrent den længde, som nutidens marathonløb har overalt i verden.

Nogle af sportsgrenene var meget voldelige.

Kampdisciplinerne på fjerdedagen var meget populære blandt de menige. Brydningen mindede om nutidens græsk-romerske brydning. Men boksningen var mere fremmedartet. Mænd slog hinanden i hovedet med knytnæver, der var viklet ind i læderremme. Slag mod kroppen var faktisk forbudt. Der var ingen omgange og inden vægtbegrænsninger.

Der findes farverige historier om folk, hvis ansigter blev slået til en blodig masse. En bokser ville ikke give sin modstander den tilfredsstillelse at slå hans tænder ud, så han slugte dem alle sammen.

Den tredje kampdisciplin, pankretion, er den mest fremmedartede for os. Det eneste, der var forbudt, var at mase øjnene ud på modstanderen. Alt andet var tilladt. Brækkede knogler var almindelige. En fyr blev kendt som "Hr. Finger", fordi han brækkede sine modstanderes fingre. Strangulering var noget, man tilskyndede til.

For at vinde skulle den anden overgive sig, så man var faktisk nødt til at slå den anden ud. Og man gør det nøgen, så folk går efter skridtet. Det må have været en ekstremt ubehagelig disciplin.

Tilmeld nyhedsbrev

Gratis nyhedsbrev fra National Geographic.

Tilmeld og modtag hver uge:

  • De flotteste billeder
  • De bedste artikler
  • Ugens quiz

Fotokonkurrence: Deltag her

Deltag i National Geographics månedlige fotokonkurrence her. Vinderen får sit billede offentliggjort i magasinet. Temaet er Aften- og nattebilleder.

Nyt blad: Roms gale kejser

Abonnement: I blad nr. 9 / 2014 kan du læse om Kejser Nero, der dræbte to af sine koner og muligvis sin egen mor. Men var han virkelig så slem?

Illustreret Videnskab
Historie
National Geographic

Copyright © 2009 Bonnier Publications