Vores kaffetørst stiger kraftigt

Kaffe bliver mere og mere populært verden over. Russere og indonesere har fået smag for den sorte drik og selv i producentlande som Brasilien og Etiopien stiger tørsten for kaffe.

Colourbox

I flere hundrede år har kaffeentusiaster i den vestlige verden kunnet vælge og vra­ge mellem bøn­nerne fra de frodige kaffemarker. Men nu er der øget konkurrence, fordi en ny generation af indbyggere i stor­­­byerne i Asien, Østeuropa og Mellemøsten har fået smag for kaffen. Her skyder kaffebarerne op i stor stil.

Selv i Brasilien, som længe har været verdens største kaffeproducent, er befolkningens tørst efter den foretrukne lille kop stærke kaffe i kraftig stigning.

"Alle nyder at gå ud og få sig en cafezinho, og kaffen er de unges favoritdrik," siger Robério Silva, som er administrerende direktør i International Coffee Organization. "Hjemmemarkedet vokser utroligt hurtigt."

Robério Silva tilskriver den globale stigning i kaffens popularitet nye kaffedrikkere i lande som Rusland og Indonesien, hvor indkomsten er på vej op, samtidig med at vestlige vaner vinder indpas. De kaffeproducerende lande arbejder også for at fremme forbruget på hjemmemarkederne for at hjælpe bønderne til at holde priserne mere stabile.

Tilsammen, siger Robério Silva, er vejen banet for en sikker optur for kaffeindustrien.

Data er de senest tilgængelige tal for årligt forbrug.
Nye markeder bygger på forskellige vækstindikatorer fra 2006 til 2011.