Chinchorroerne boede i fiskerlandsbyer langs kysterne af Chile og Peru og var allerede begyndt at mumificere skeletter i 5050 f.Kr., flere tusind år før egypterne. Arkæologer har længe spekuleret over, hvordan denne praksis – og en tilknyttet dødskult – opstod, og nogle har haft en teori om, at den blev importeret fra det betydeligt fugtigere Amazonbækken.
Naturligt indtørrede lig som det på billedet har sandsynligvis inspireret områdets ældgamle chinchorrofolk til selv at mumificere deres døde, mener forskere i en ny undersøgelse. Ifølge forskernes teori blev denne praksis udbredt i en periode med naturlig velstand og befolkningstilvækst, hvor chinchorroerne var bedre i stand til at gå nye veje og udvikle sig kulturelt.
"Vores undersøgelse er en af de få, der dokumenterer fremkomsten af social kompleksitet som følge af miljømæssige forandringer" – i dette tilfælde klimaforandringer, der udtørrede Atacama, siger lederen af undersøgelsen, Pablo Marquet.
"Hidtil har der mest været fokus på, hvordan miljømæssige forandringer har fået samfund til at bryde sammen," siger Pablo Marquet, der er arkæolog på det katolske universitet i Santiago, Chile.
Tag på mammut-jagt og find ud af om det er en god idé at genoplive uddøde arter.
Deltag i National Geographics månedlige fotokonkurrence her. Vinderen får sit billede offentliggjort i magasinet.
Bliv abonnent for 69 kr. og få en revolutionerende jakke imprægneret med nanopartikler.