Gav ørkenklima ideen til dødskultmumier?

Naturligt indtørrede lig inspirerede måske et sydamerikansk folk til at lave deres egne kunstfærdige mumier, fortæller en ny undersøgelse i Chile.

Et lig, som for længe siden blev begravet i Atacamaørkenen i Chile, er blevet konserveret af et af klodens tørreste klimaer og har bevaret flere hundrede år gammel hud, hår og tøj.
Enrico Ferorelli
Et lig, som for længe siden blev begravet i Atacamaørkenen i Chile, er blevet konserveret af et af klodens tørreste klimaer og har bevaret flere hundrede år gammel hud, hår og tøj.

Chinchorroerne boede i fiskerlandsbyer langs kysterne af Chile og Peru og var allerede begyndt at mumificere skeletter i 5050 f.Kr., flere tusind år før egypterne. Arkæologer har længe spekuleret over, hvordan denne praksis – og en tilknyttet dødskult – opstod, og nogle har haft en teori om, at den blev importeret fra det betydeligt fugtigere Amazonbækken.

Naturligt indtørrede lig som det på billedet har sandsynligvis inspireret områdets ældgamle chinchorrofolk til selv at mumificere deres døde, mener forskere i en ny undersøgelse. Ifølge forskernes teori blev denne praksis udbredt i en periode med naturlig velstand og befolkningstilvækst, hvor chinchorroerne var bedre i stand til at gå nye veje og udvikle sig kulturelt.

"Vores undersøgelse er en af de få, der dokumenterer fremkomsten af social kompleksitet som følge af miljømæssige forandringer" – i dette tilfælde klimaforandringer, der udtørrede Atacama, siger lederen af undersøgelsen, Pablo Marquet.

"Hidtil har der mest været fokus på, hvordan miljømæssige forandringer har fået samfund til at bryde sammen," siger Pablo Marquet, der er arkæolog på det katolske universitet i Santiago, Chile.

Tilmeld nyhedsbrev

Gratis nyhedsbrev fra National Geographic.

Tilmeld og modtag hver uge:

  • De flotteste billeder
  • De bedste artikler
  • Ugens quiz

Nyt nummer: Naturens zombier

Abonnement: Er du klar til et gys? Zombier findes ikke kun i skrækfilm. Også i naturen er der væsner, der tager kontrollen over andre og forvandler dem til levende døde.

Fotokonkurrence: Deltag her

Deltag i National Geographics månedlige fotokonkurrence her. Vinderen får sit billede offentliggjort i magasinet. Temaet er Bygninger.

Illustreret Videnskab
Historie
National Geographic

Copyright © 2009 Bonnier Publications