Islændinge har indiansk blod i årerne

Ved at analysere en type dna, der kun nedarves fra mor til barn, har forskere fundet over 80 nulevende islændinge med en genetisk variation magen til den, der mest findes hos nordamerikanske indianere. Dette aftryk blev sandsynligvis sat i de islandske arveanlæg omkring år 1000, da det første vikinge-indianerbarn blev født, mener forfatterne bag undersøgelsen.

Historiske optegnelser og arkæologisk materiale viser, at islandske vikinger nåede frem til Grønland lige før år 1000 og hurtigt fortsatte til det nuværende Canada. Islændingene grundlagde endda en landsby i Newfoundland, selv om den kun bestod i et årti eller deromkring.

Teorien om, at en nordamerikansk indianerkvinde sejlede fra Nordamerika til Island i denne periode, giver den bedste forklaring på islændingenes variant, siger forskerholdet. "Vi ved, at vikinger sejlede til Amerika," siger Agnar Helgason fra deCODE Genetics og Islands universitet, der har forfattet undersøgelsen sammen med sin studerende Sigrídur Ebenesersdóttir og andre kolleger. "Så man behøver kun at antage … at de mødte nogle mennesker og endte med at have mindst én kvinde med hjem."

"Selv om det måske er interessant og overraskende, er det slet ikke så usandsynligt," tilføjer Agnar Helgason. "De alternative forklaringer er mindre sandsynlige for mig". Eksempelvis teorien om, at det genetiske træk måske findes uafhængigt og uopdaget hos nogle få europæere.

Undersøgelsens ophavsmænd indrømmer dog, at sagen langt fra er afsluttet. Men genetiker Ripan Malhi fra University of Illinois i USA, der er ekspert i etniske dna-forskelle, og som ikke har medvirket i projektet, er enig i, at rapporten rummer "stærke genetiske vidnesbyrd om præcolumbiansk kontakt mellem folk i Island og nordamerikanske indianere."