Ved 600-tallets begyndelse var Mekka en korsvej for karavanehandel, og kabaen var den centrale helligdom i hele Arabien. Det var et kubisk tempel, formentlig af træ, fyldt med hundredvis af gudebilleder fra alskens trosretninger.
Da Muhammed indtog Mekka i 630, ryddede han kabaen for alle billeder for at vise, at den nye religion, islam, kun anerkendte én gud, som ikke lod sig afbilde. Kabaen blev islams centrum og mål for den årlige valfart (hajj). Siden denne tid vender bedende muslimer sig altid mod kabaen.
I dag er kabaen en næsten kubisk bygning af tilhugne natursten. I det østlige hjørne er indmuret den berømte “sorte sten”, som angiveligt er en af de originale byggesten og er slidt blank af pilgrimmenes kys.
Kuben er overdækket af et sort brokadetæppe med et guldbånd af koranindskrift, som fornys hvert år. En dør fører ind i kabaen, der altså er tom, bortset fra nogle lamper og tre træsøjler, der bærer det flade tag.
Har du et spørgsmål til NG’s eksperter? Send mail til sporg@natgeo.dk. Kun spørgsmål, der bringes i bladet, bliver besvaret og præmieres med et flot verdenskort.
Tag på mammut-jagt og find ud af om det er en god idé at genoplive uddøde arter.
Deltag i National Geographics månedlige fotokonkurrence her. Vinderen får sit billede offentliggjort i magasinet.
Bliv abonnent for 69 kr. og få en revolutionerende jakke imprægneret med nanopartikler.