En særligt smitsom udgave af salmonella bragte Aztekerriget i knæ i løbet af 100 år.

© PRINT COLLECTOR/GETTY IMAGES & SPL

Salmonella knuste aztekernes rige

Da spanierne ankom til Mellemamerika i 1519, bragte de sygdomme med sig, der endte med at slå 24 millioner aztekere ihjel. Én af sygdommene var salmonella.

Da de spanske erobrere i 1519 gik i land i Mexico, talte aztekernes rige omkring 25 millioner indbyggere.

Blot 100 år senere var indbyggertallet styrtdykket til omkring én million.

>> Tag på eventyr i Darwins fodspor – rejs med til Galápagos.

Aztekerne bukkede under for de ukendte sygdomme, som spanierne bragte med sig.

Salmonella fundet i gamle tænder

Præcis hvilke sygdomme der bar skylden, har forskerne diskuteret i århundreder, men nu afslører forskning fra det tyske Max Planck-institut, at aztekerne var ofre for en salmonellainfektion.

Forskerne undersøgte tænderne fra 29 aztekere.

Her fandt de dna, som viste, at indbyggerne var smittet med den dødelige Salmonella paratyphi C, som smitter via afføring.

Aztekernes rige

I 1400- og 1500-tallet beherskede aztekerne store områder af Mellemamerika. Hovedstaden, Tenochtitlan, lå, hvor Mexico City ligger i dag.

Måske er du interesseret i ...

Læs også