Tutankhamon: Skeletter i skabet

Dna-analyser afslører sandheden om drengekongens familie og giver ny indsigt i hans alt for tidlige død.

27. september 2010 af Zahi Hawass, Egyptens chefarkæolog

Mumier fascinerer os. De er magiske og hemmelighedsfulde. De var mennesker engang, der levede og elskede, nøjagtig som vi gør i dag.

Der er nogle af faraoernes hemmeligheder, som kun kan afsløres ved at studere deres mumier. Ved at lave CT-scanninger af faraoen Tutankhamons mumie kunne vi i 2005 fastslå, at han ikke døde af et slag i hovedet, som mange troede, men at et hul i baghovedet blev lavet under balsameringen.

Undersøgelsen viste også, at Tutankhamon døde i en alder af blot 19 år – måske kort efter at han brækkede venstre ben. Men der er gåder omkring Tutankhamon, som end ikke en CT-scanning kan løse. Nu har vi studeret hans mumie endnu mere indgående og kan vende tilbage med opsigtsvækkende afsløringer om hans fødsel, liv og død.

Tema

Måske er du interesseret i ...

Læs også