Seks sjove pyramidefacts

Mange af os lærte i skolen, at pyramiderne i Giza i Egypten blev bygget af slaver, og at vi slet ikke ville kunne bygge dem i dag. Det lyder dramatisk og spændende. Det passer bare ikke.

8. september 2016

FACTS OG MYTER OM PYRAMIDERNE

De blev bygget af slaver

Nej, det gjorde de ikke. Egypterne havde ganske vist slaver, men udgravningen af relativt avancerede arbejderbyer tæt på Giza, tyder snarere på, at pyramiderne blev bygget af særligt uddannede og privilegerede arbejdere og håndværkere.

Cheops-pyramiden har otte sider

Man kan kun se det fra oven, og kun under helt specielle lysforhold, men Cheops-pyramiden sider er konkave og vinkler faktisk ind mod midten, og gør dermed de fire sider til otte.

Cheops-pyramidens otte sider

Vi ville ikke kunne bygge dem i dag

Jo det kunne vi altså godt. Udregninger fra amerikanske arkitekter anslår dog, at det ville koste sådan cirka 5 mia. dollars og tage fem år.

Gravkamre uden lig

De fleste af os har nok lært i skolen, at de egyptiske pyramider blev bygget som gravkamre til Farao’erne. Siden har nogle af os sikkert hørt og læst, at der faktisk aldrig er fundet en mumie i de store pyramider, og derfor er emnet stadig til diskussion. Den klart fremherskende teori er dog, at der faktisk er tale om gravkamre, men at de enten er blevet røvet eller af forskellige årsager aldrig taget i brug.

Stadig hemmelige rum

De egyptiske pyramider er endnu ikke fuldt udforskede, trods det faktum, at de har været et mysterium i flere tusinde år. Forskellige højteknologiske undersøgelser indikerer, at der stadig findes skjulte rum, som ingen endnu har formået at finde vej til.

Vi ved ikke, hvordan de er bygget

Der er ellers mange gode teorier, og en eller flere af dem, kan godt være rigtige. Det store spørgsmål er, hvordan det er lykkedes egypterne med datidens teknologi at få bugseret de gigantiske og mange tons tunge stenblokke så højt op i vejret. Nogle teorier går på, at blokkene blev skubbet og trukket på store slæder, som man hældte vand foran for at gøre sandet farbart. Andre taler om både udvendige og indvendige ramper. Det har også været foreslået, at de mystiske blokke slet ikke er hugget ud af sten, men i virkeligheden er en mystisk slags beton, som er støbt på stedet.

Måske er du interesseret i ...

Læs også