Hvem var hans mor og far?

Men hidtil har de arkæologiske levn ikke kunnet fortælle noget om den unge konges nærmeste familieforhold. Hvem var hans mor og far? Hvad blev der af hans enke Ankhesenamon? Er de to balsamerede fostre, der også blev fundet i graven, Tutankhamons egne for tidligt fødte børn, eller var de symboler på renhed, der skulle ledsage ham i livet efter døden?

9. september 2010

Men hidtil har de arkæologiske levn ikke kunnet fortælle noget om den unge konges nærmeste familieforhold. Hvem var hans mor og far? Hvad blev der af hans enke Ankhesenamon? Er de to balsamerede fostre, der også blev fundet i graven, Tutankhamons egne for tidligt fødte børn, eller var de symboler på renhed, der skulle ledsage ham i livet efter døden?

For at få svar på disse spørgsmål besluttede vi at analysere Tutankhamons dna sammen med dna fra ti andre mumier, vi mente måske tilhørte hans nærmeste familie. Før i tiden har jeg været imod genetiske undersøgelser af de kongelige mumier. Chancen for at udtage anvendelige prøver, som ikke var forurenet med moderne dna, så ud til at være så lille, at det ikke kunne retfærdiggøre, at man forstyrrede disse hellige levn.

Men i 2008 overbeviste flere genetikere mig om, at forskningen nu var nået så meget længere, at der var gode muligheder for at få anvendelige resultater. Vi etablerede to topmoderne laboratorier til at sekvensere dna – det ene i kælderen på Egyptisk Museum i Kairo og det andet på det medicinske fakultet ved Kairos universitet. To egyptiske forskere skulle lede undersøgelsen: Yehia Gad og Somaia Ismail fra Kairos nationale forskningscenter. Vi besluttede også at CT-scanne alle mumierne under ledelse af Ashraf Selim og Sahar Saleem fra Kairos medicinske fakultet.

Vi kendte identiteten på fire af mumierne, heriblandt Tutankhamon selv, der stadig befinder sig i sin grav i Kongernes Dal, og tre mumier, der er udstillet på Egyptisk Museum: Amenophis 3. og Yuya og Tuyu, der var forældre til hans berømte dronning Teje. Blandt de syv uidentificerede mumier var der en mand, som blev fundet i Kongernes Dal i en gådefuld grav, der kaldes KV55. Indskrifter og arkæologiske fund tyder på, at denne mumie sandsynligvis er enten Akhenaton eller Smenkhkare.

For at finde Tutankhamons mor og hustru fokuserede vi på fire uidentificerede kvinder. To af dem, som kaldes “Den Ældre Dame” og “Den Yngre Dame”, blev fundet i 1898. De var blevet pakket ud og henkastet efterladt på gulvet i et sidekammer til Amenophis 3.s grav (KV35), øjensynlig skjult dér af præster, da Det Nye Rige sluttede omkring 1000 f.Kr. De to andre anonyme kvinder var fra en lille grav (KV21) i Kongernes Dal. Gravens arkitektur tyder på, at den er fra 18. dynasti, og begge mumier har venstre hånd knyttet mod brystet i det, der normalt fortolkes som en dronningepositur.

Endelig ville vi forsøge at få dna fra fostrene i Tutankhamons grav – dog var udsigterne til det ikke særlig lovende, for disse mumier er yderst dårligt bevaret. Men hvis det lykkedes for os, kunne vi måske føje de manglende brikker til det puslespil, der strækker sig hen over fem generationer af kongefamilien.

For at få fat i anvendelige prøver udtog genetikerne væv fra flere forskellige steder på hver mumie, hver gang helt inde i knoglerne, hvor der ikke var mulighed for, at prøven kunne være forurenet med dna fra tidligere arkæologer eller fra en af de egyptiske præster, der i sin tid balsamerede ligene. Der blev desuden taget alle forholdsregler for at sikre, at forskerne heller ikke selv kom til at forurene vævet. Da prøverne var udtaget, skulle dna’et udskilles fra andre, uønskede elementer, for eksempel salver og harpiks, som præsterne havde brugt til at konservere med. Eftersom balsameringsstofferne var forskellige fra mumie til mumie, blev processen med at rense dna’et også individuel. For hvert trin risikerede vi, at det skrøbelige dna-materiale blev ødelagt.

Tutankhamon selv var central for undersøgelsen. Hvis udtagningen og isoleringen af dna lykkedes, skulle hans dna opsamles i en klar opløsning, der kunne analyseres. Men til vores ærgrelse blev de første opløsninger hurtigt sorte og plumrede. Det tog seks måneders hårdt arbejde at finde ud af, hvordan vi kunne fjerne kilden til forureningen – en stadig uidentificeret ingrediens fra balsameringen – og få en prøve, der var klar til opformering og sekvensering.

Efter at vi havde haft held til at udtage dna fra de tre andre mandlige mumier i undersøgelsen – Yuya, Amenophis 3. og den gådefulde mumie fra KV55 – gik vi i gang med at undersøge, hvem Tutankhamons far var. Arkæologien har hidtil givet tvetydige svar på dette centrale spørgsmål. På flere inskriptioner fra sin egen regeringstid henviser Tutankhamon til Amenophis 3. som sin far, men det kan ikke bruges som et endeligt bevis, fordi det samme ord også kan betyde “bedstefar” eller “forfader”. Desuden døde Amenophis 3. ifølge den almindeligt accepterede kronologi omkring ti år før, Tutankhamon blev født.

Mange forskere mener, at hans far snarere var Akhenaton. Dette synspunkt henter støtte i en ødelagt kalkstensblok, der er fundet i nærheden af Amarna, med inskriptioner, der kalder både Tutankhaten og Ankhesenpaaten for kongens elskede børn. Eftersom vi ved, at Ankhesenpaaten var datter af Akhenaton, må Tutankhaten (den senere Tutankhamon) derfor være hans søn. Men det er ikke alle forskere, der finder det overbevisende, og nogle har foreslået, at Tutankhamons far i stedet var den gådefulde Smenkhkare. Jeg har altid selv været mest stemt for Akhenaton, men det har kun været en teori.

Måske er du interesseret i ...

Læs også