Gåden om havets giganter løst

En egyptisk ørken, som engang var dækket af hav, rummer hemmeligheden om en af evolutionens mest utrolige forvandlinger.

2. september 2010 af Tom Mueller

For 37 millioner år siden døde et 15 m langt søuhyre. Dets slangeagtige krop, gabende kæber og savtakkede tænder sank ned på Tethyshavets bund.

I de næste mange millioner af år hobede der sig en dyne af aflejringer op oven på dyrets knogler. Fortidshavet trak sig tilbage, den tidligere havbund blev til ørken, og vinden begyndte at høvle sandstenen og skiferen oven på knoglerne af. Langsomt, langsomt forandrede verden sig.

Bevægelser i Jordens skorpe skubbede Indien ind i Asien, så Himalaya-bjergene løftede sig. I Afrika rejste menneskets tidligste forfædre sig op og gik på to ben. Faraoerne byggede deres pyramider. Rom opstod. Rom faldt. Og alt imens fortsatte vinden sit tålmodige udgravningsarbejde – frem til den dag, da Philip Gingerich kom for at gøre arbejdet færdigt.

Tema

Måske er du interesseret i ...

Læs også